Kan foderpladser være medvirkende til at sygdomme spredes i vildtbestande?

Foderpladser vil ofte tiltrække mange dyr på samme sted, og kan derfor bidrage til, at syge dyr kommer i kontakt med raske. Desuden kan foderet holde syge dyr i live længere tid og dermed øge smitterisikoen. Forkert fodring kan ligeledes gøre dyrene syge eller slå dem ihjel. Sæt dig derfor grundigt ind i dyrenes biologi og fødebehov, før du begynder at fodre!