| Jagtlovgivning |
Er det tilladt, hvor man har jagtret, at drive jagt fra cykel ? |
Kun jagt fra motordrevet køretøj samt luftfartøj er forbudt. Se side 8.7, § 25. |
ja |
Rediger |
|
|
| Jagtlovgivning |
Må krikand skydes med salonriffel (kal. .22) med en anslagsenergi ved E0 på 150 Joule ? |
Mindstekravet til ammunition til jagt på krikand er en anslagsenergi (E0) på 150 Joule. Se side 8.90, § 3, stk. 1, nr. 4. |
ja |
Rediger |
|
|
| Jagtlovgivning |
Er der jagttid på sikavildt ? |
Sikahjort har jagttid fra den 1.9 - 31.1, sikahind og kalv fra den 1.10 - 31.1. Se side 8.18 bilag 1. |
ja |
Rediger |
|
|
| Jagtlovgivning |
Skal en skydestige være transportabel ? |
Skydestiger må ikke opstilles permanent i terrænet, hvorfor det kræves, at stigen konstrueres som et sæde på en stige, der let kan transporteres rundt på terrænet. Se side 8.59, § 1, stk. 2. |
ja |
Rediger |
|
|
| Jagtlovgivning |
Er der jagttid på nilgås ? |
Nilgås har jagttid fra den 1.09 - 31.01. Da nilgåsen er en invasiv art, må den endvidere reguleres hele året. Se side 8.2, § 3 og 8.18 bilag 1 samt side 8.31, § 8. |
ja |
Rediger |
|
|
| Jagtlovgivning |
Må lovligt indsamlede gråandeæg sælges ? |
Bestemmelsen om, at gråand må handles, gælder også gråandeæg indsamlet i kunstige rugepladser. Se side 8.170, §2, stk 1 og 2. |
ja |
Rediger |
|
|
| Jagtlovgivning |
Er der jagttid på fasan ? |
Fasankokken har jagttid fra den 1.10 - 31.1 og fasanhønen fra den 16.10 - 31.12. Se side 8.18 bilag 1. |
ja |
Rediger |
|
|
| Jagtlovgivning |
Må krage skydes med visse luftbøsser ? |
Mindstekravet til ammunitionen er en projektildiameter på mindst 5,5 mm og en mundingshastighed V0 på mindst 200 m/sek. Se side 8.90, § 3, nr. 4. |
ja |
Rediger |
|
|
| Jagtlovgivning |
Må den jagtberettigede lade en på fiskeriterritoriet beliggende rørbevoksning afdrive for vildt, hvis rørbevoksningen ligger i forbindelse med og ud for vedkommendes jagtgrund ? |
Rør- og sivbevoksninger på fiskeriterritoriet må afdrives for vildt af den, der har jagtret på det areal, der ligger nærmest den pågældende del af fiskeriterritoriet. Se side 8.61, § 6, stk. 2 og 3, nr. 2. |
ja |
Rediger |
|
|
| Jagtlovgivning |
Er der jagttid på spidsand ? |
Spidsand har jagttid fra den 1.9 - 31.12 samt på fiskeriterritoriet indtil 31.1. Se side 8.18 bilag 1. |
ja |
Rediger |
|
|
| Jagtlovgivning |
Må sædgæs skydes før solopgang ? |
Man må kun drive jagt i tiden fra solopgang til solnedgang. Ænder og gæs må dog skydes fra 11/2 time før solopgang og indtil 11/2 time efter solnedgang. Se side 8.17, § 3. |
ja |
Rediger |
|
|
| Jagtlovgivning |
Er der jagttid på hvinand ? |
Hvinand har jagttid fra den 1.10 - 31.1. Se side 8.18 bilag 1. |
ja |
Rediger |
|
|
| Jagtlovgivning |
Er det tilladt at skyde sikavildt med ekspanderende jagtriffelammunition, med en kuglevægt på 9 gram og en anslagsenergi ved E100 på 2700 Joule ? |
Mindstekravet til ekspanderende jagtriffelammunition til jagt på sikavildt er: Enten en kuglevægt på 10 gram og en anslagsenergi (E100) på 2000 Joule eller en kuglevægt på 9 gram og en anslagsenergi (E100) på 2700 Joule. Se side 8.90, § 3, nr. 1. |
ja |
Rediger |
|
|
| Jagtlovgivning |
Kræves der jagttegn for at skyde vildt efter bekendtgørelse om vildtskader ? |
Regulering ved brug af skydevåben må kun foretages af personer på 18 år og derover, og som har gyldigt jagttegn. Se side 8.30, § 2, stk. 6. |
ja |
Rediger |
|
|
| Jagtlovgivning |
Må ænder skydes indtil 11/2 time efter solnedgang i oktober måned ? |
Man må kun drive jagt i tiden fra solopgang til solnedgang. Ænder og gæs må dog skydes fra 11/2 time før solopgang og indtil 11/2 time efter solnedgang. Se side 8.17, § 3. |
ja |
Rediger |
|
|
| Jagtlovgivning |
Må ikke ekspanderende jagtriffelammunition (fuldkappet projektil) anvendes til jagt på ræv ? |
Ikke ekspanderende jagtriffelammunition (fuldkappet projektil) må ikke anvendes til jagt på klovbærende vildt. Se side 8.90, § 3, stk. 2. |
ja |
Rediger |
|
|
| Jagtlovgivning |
Må brugeren af en ejendom, hvor han ikke selv er jagtberettiget, anholde uvedkommende personer, der driver jagt ? |
Den jagtberettigede må anholde uvedkommende, der driver jagt på hans jagtterræn. Dette gælder også brugeren af ejendommen. Se side 8.9, § 32. |
ja |
Rediger |
|
|
| Jagtlovgivning |
Må der drives jagt på en sådan måde, at der sker haglnedfald på anden persons mark ? |
Der må under jagt ikke ske haglnedfald på anden persons bolig, have eller gårdsplads. Se side 8.7, § 22, stk. 1, nr. 3 |
ja |
Rediger |
|
|
| Jagtlovgivning |
Må enhver - ikke erhvervsmæssigt - udstoppe en fasan ? |
Enhver må udstoppe jagtbare vildtarter, hvis det sker på hobbyplan. Erhvervsmæssig konservatorvirksomhed kræver autorisation fra Naturstyrelsen. Se side 8.3, § 10. |
ja |
Rediger |
|
|
| Jagtlovgivning |
Skal et stationært skydetårn være lavet af træ eller metal ? |
Et stationært skydetårn skal enten være lavet af træ eller metal. Skydetårnet må ikke være forsynet med overdækning eller med sider, der måler mere end 110 cm i højden fra platformens vandrette plan. Platformen må højst være hævet 5 m over jorden og have et gulvareal på max. 2 m2. Se side 8.59 § 1, stk. 2 nr. 3 og 4. |
ja |
Rediger |
|
|
| Jagtlovgivning |
Må der drives jagt på andefugle fra isbelagt sø ? |
Kun på fiskeriterritoret er jagt fra is forbudt. Se side 8.61, § 7. |
ja |
Rediger |
|
|
| Jagtlovgivning |
Må der under regulering af vildt ske haglnedfald i anden persons have ? |
Ja - Der må under regulering af vildt godt forekomme haglnedfald på anden persons bolig, have og gårdsplads. Se bek. om vildtskader § 31, stk. 1, nr. 4). |
ja |
Rediger |
|
|
| Jægerhåndværk |
Kan en jagtlejer uden grundejers fuldmagt ansøge om tilladelse til regulering af vildt efter bekendtgørelsen om vildtskader ? |
En jagtlejer skal have grundejers fuldmagt for at ansøge om tilladelse til regulering. Se side 8.30 §2 stk. 3. |
nej |
Rediger |
|
|
| Jægerhåndværk |
Kan Naturstyrelsen udstede jagttegn til en person uden samtykke fra politiet? |
Udstedelsen af jagttegn er forudsat en godkendelse fra politidirektøren. Se side 8.44 §3 stk. 1, 2 og 3. |
nej |
Rediger |
|
|
| Jægerhåndværk |
Kan en jagtlejer regulere vildt efter bekendtgørelsen om vildtskader uden aftale med ejeren/brugeren? |
Regulering af vildt kræver ejerens eller brugerens tilladelse. Se side 8.30 §2 stk. 3 |
nej |
Rediger |
|
|
| Jægerhåndværk |
Er Schweiss betegnelsen for maveindhold fra hjortevildt? |
Schweiss er betegnelse for blod fra hjortevildt, mens waid er betegnelsen for maveindhold fra hjortevildt. |
nej |
Rediger |
|
|
| Jægerhåndværk |
Er det tilladt at foretage ændring i tilstanden af en naturlig sø på 500 m2 uden tilladelse fra kommunen? |
Der må ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100 m2, uden tilladelse fra kommunen. Se side 8.119 §3, stk. 1. |
nej |
Rediger |
|
|
| Jægerhåndværk |
Må en kassefælde til fangst af pattedyr have en længde udvendig på 3,0 meter? |
En kassefælde til fangst af pattedyr må max have en udvendig længde på 2,5 meter. Se se 8.36 §32, stk. 2 og 3. |
nej |
Rediger |
|
|
| Jægerhåndværk |
Bør riffelkuglen placeres i maveregionen på klovbærende vildt. |
Riffelkuglen bør placeres på bladet på klovbærende vildt - dvs. i hjerte - lungeregionen. Se side 2,7. |
nej |
Rediger |
|
|
| Jægerhåndværk |
Er det tilladt at udsætte 20 gråandeællinger i en sø med en åben vandflade på 2000 m2? |
Det er tilladt at udsætte 1 ælling pr. 150 m2 eller en voksen and pr. 300 m2 åben ubevokset vandflade. Se side 8.62 -63 §12 stk. 3. |
nej |
Rediger |
|
|
| Jægerhåndværk |
Må en kassefælde til fangst af pattedyr have en indgangsåbning udvendig på 1,0 meter X 1,0 meter? |
En kassefælde til fangst af pattedyr må maximalt have en indgangsåbning på 60 x 60 cm. Se side 8.36 §32 stk. 2. |
nej |
Rediger |
|
|
| Jægerhåndværk |
Må en kassefæde til fangst af pattedyr nedgraves? |
Fælder til fangst af både pattedyr og fugle må ikke nedgraves. Se side 8.36 §32 stk. 1, nr. 5. |
nej |
Rediger |
|
|
| Jægerhåndværk |
Er det jagtetisk forsvarligt at udøve drivjagt på samme lokalitet 8 gange årligt? |
Af hensyn til vildtbestandene bør forstyrelserne ved jagten begrænses, så vidt det er muligt. Standvildtet bør ikke udsættes for forstyrende jagtformer mere en 3-4 gange pr. sæson. Se side 5.26 -27 punkt 2. |
nej |
Rediger |
|
|
| Jægerhåndværk |
Må en fælde til fangst af fugle have en længde udvendig på 3,0 meter? |
Fælder til fangst af fugle må maximalt have en længde udvendig på 2,5 meter. Se side 8.36 §32, stk. 3. |
nej |
Rediger |
|
|
| Jægerhåndværk |
Er det normalt at anvende høje løvtræer og nåletræer i den lille vildtplantning? |
Der bør kun plantes ganske få egentlige træer i den lille vildtplantning. Resten bør være lave og høje løvtræbuske. Se side 4.6. |
nej |
Rediger |
|
|
| Jægerhåndværk |
Er det almindeligt at anvende hunde til trykjagt i skov? |
Trykjagt drives ved at vildtet - oftest hjortevildt og ræv - trykkes frem til skytterne ved at 1 eller 2 af deltagerne langsomt bevæger sig igennem terrænet. Herved føler vildtet sig ikke jagtet, og forlader normalt såten langsomt ad de sædvanlige veksler. Se side 5.10. |
nej |
Rediger |
|
|
| Jægerhåndværk |
Oprettes vildtreservater i Danmark for at beskytte vores bestande af landpattedyr? |
Der oprettes vildtreservater i Danmark for at beskytte og ophjælpe landets vildtbestande og sikre raste- og fødesøgningsområder for trækkende fugle. Se side 8.9 §33, stk. 1. |
nej |
Rediger |
|
|
| Jægerhåndværk |
Bør en kunstig sø have en vanddybde på 10-40 cm. i hele søen? |
Søen anlægges med et dybt parti med vanddybde på over 150 cm. Der etableres en overgangszone, hvor vanddybden falder til ca. 40 cm og endelig en lavtvandszone på 10-40 cm, hvor svømmefuglene kan søge føde.
Se side 4.10 -11. |
nej |
Rediger |
|
|
| Jægerhåndværk |
Er det god naboskab at skyde 3 stykker kronvildt på 20 ha pr. sæson? |
Bæredygtighed er et elastisk begreb, når der er tale om kronvildt, der bevæger sig over store områder. Her regnes det ifølge de jagtetiske regler for bæredygtigt at skyde 1 stykke kronvildt pr. 25-50 ha pr.sæson.
Det regnes ikke for godt naboskab at skyde mere en 1 stykke kronvildt pr. sæson, på arealer der er mindre end 25 ha. Se de jagtetiske regler side 5.29 -30. |
nej |
Rediger |
|
|
| Jægerhåndværk |
Er det jagtetisk korrekt at afholde drivjagter på kronhjort i september måned? |
Det er ikke jagtetisk korrekt at afholde drivjagter på kronhjort i september måned. Se de jagtetiske regler side 5.30. |
nej |
Rediger |
|
|
| Jægerhåndværk |
Er det godt naboskab at skyde 4 stykker kronvildt pr. sæson på 40 ha? |
Ifølge de jagtetiske regler er det ikke godt naboskab at skyde mere end 1 stykke kronvildt pr. sæson, på arealer der er mindre end 25 ha. En afskydning på mere end 1 stykke kronvildt pr. 25-50 ha, pr. sæson anses ikke for bæredygtigt. Se side 5.29 -30. |
nej |
Rediger |
|
|
| Jægerhåndværk |
Bør en vildtplantning alene bestå af nåletræer? |
Andelen af egentlige træer i en vildtplantning skal være meget lav. Se side 4.3 |
nej |
Rediger |
|
|
| Jægerhåndværk |
Hører retreiverne til de 'stående' hunde? |
Retrivere hører til de 'apporterende og drivende' hunde. Se side 6.1. |
nej |
Rediger |
|
|
| Jægerhåndværk |
Er en vildtager tilsået med boghvede velegnet til hjortevildt? |
Boghvede er egnet til fuglevildt og insekter. Se side 4.14. |
nej |
Rediger |
|
|
| Jægerhåndværk |
Er det tilladt at udsætte 10 fasaner pr. ha. på en ejendom på 300 ha., hvis der er udarbejdet og gennemført biotopplaner? |
Der må maksimalt udsættes 7 fasaner pr. ha. på ejendomme over 100 ha, hvor der er udarbejdet og gennenført biotopplaner. Se side 8.62 -63 §12 stk. 2. |
nej |
Rediger |
|
|
| Jægerhåndværk |
Bør en kunstig sø have en vanddybde på over 1,5 meter i hele søen? |
Kun ca. en trediedel af søen bør have en vanddybde på 1,5 meter eller derover. Se side 4.10 -11. |
nej |
Rediger |
|
|
| Jægerhåndværk |
Er det normalt at bruge kornsorten havre til vinterfodring af fasaner og agerhøns? |
Normalt bruges kornsorten hvede til vinterfodring af hønsefugle. |
nej |
Rediger |
|
|
| Jægerhåndværk |
Hører setter til de 'stødende' (drivende) hunde? |
Settere er 'stående' hunde, der tager stand for vildtet. Se side 6.2 |
nej |
Rediger |
|
|
| Jægerhåndværk |
Kan en råvildtbestand tåle en årlig afskydning på 50% af efterårsbestanden? |
Råvildtet kan ikke bære en større afskydning end ca. 1/3 af efterårsbestanden, hvis bestanden skal opretholdes på samme niveau. Se side 4,25. |
nej |
Rediger |
|
|
| Jægerhåndværk |
Er det jægermæssigt korrekt at drive jagt på trækkende ænder i et vådområde 1 gang om ugen? |
Jagt på trækkende ænder bør ikke drives mere end max. hver 3. eller 4. uge. Se side 4.25. |
nej |
Rediger |
|
|