Alle spørgsmål

Genre	Title	Beskrivelse	Svar	Rediger	Slet	Billede
Jagtlovgivning	Må ikke ekspanderende jagtriffelammunition (fuldkappet projektil) anvendes til jagt på ræv ?	Ikke ekspanderende jagtriffelammunition (fuldkappet projektil) må ikke anvendes til jagt på klovbærende vildt. Se side 8.90, § 3, stk. 2.	ja	Rediger	Slet!
Jagtlovgivning	Må brugeren af en ejendom, hvor han ikke selv er jagtberettiget, anholde uvedkommende personer, der driver jagt ?	Den jagtberettigede må anholde uvedkommende, der driver jagt på hans jagtterræn. Dette gælder også brugeren af ejendommen. Se side 8.9, § 32.	ja	Rediger	Slet!
Jagtlovgivning	Må der drives jagt på en sådan måde, at der sker haglnedfald på anden persons mark ?	Der må under jagt ikke ske haglnedfald på anden persons bolig, have eller gårdsplads. Se side 8.7, § 22, stk. 1, nr. 3	ja	Rediger	Slet!
Jagtlovgivning	Må enhver - ikke erhvervsmæssigt - udstoppe en fasan ?	Enhver må udstoppe jagtbare vildtarter, hvis det sker på hobbyplan. Erhvervsmæssig konservatorvirksomhed kræver autorisation fra Naturstyrelsen. Se side 8.3, § 10.	ja	Rediger	Slet!
Jagtlovgivning	Skal et stationært skydetårn være lavet af træ eller metal ?	Et stationært skydetårn skal enten være lavet af træ eller metal. Skydetårnet må ikke være forsynet med overdækning eller med sider, der måler mere end 110 cm i højden fra platformens vandrette plan. Platformen må højst være hævet 5 m over jorden og have et gulvareal på max. 2 m2. Se side 8.59 § 1, stk. 2 nr. 3 og 4.	ja	Rediger	Slet!
Jagtlovgivning	Må der drives jagt på andefugle fra isbelagt sø ?	Kun på fiskeriterritoret er jagt fra is forbudt. Se side 8.61, § 7.	ja	Rediger	Slet!
Jagtlovgivning	Må der under regulering af vildt ske haglnedfald i anden persons have ?	Ja - Der må under regulering af vildt godt forekomme haglnedfald på anden persons bolig, have og gårdsplads. Se bek. om vildtskader § 31, stk. 1, nr. 4).	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Kan en jagtlejer uden grundejers fuldmagt ansøge om tilladelse til regulering af vildt efter bekendtgørelsen om vildtskader ?	En jagtlejer skal have grundejers fuldmagt for at ansøge om tilladelse til regulering. Se side 8.30 §2 stk. 3.	nej	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Kan Naturstyrelsen udstede jagttegn til en person uden samtykke fra politiet?	Udstedelsen af jagttegn er forudsat en godkendelse fra politidirektøren. Se side 8.44 §3 stk. 1, 2 og 3.	nej	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Kan en jagtlejer regulere vildt efter bekendtgørelsen om vildtskader uden aftale med ejeren/brugeren?	Regulering af vildt kræver ejerens eller brugerens tilladelse. Se side 8.30 §2 stk. 3	nej	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Er Schweiss betegnelsen for maveindhold fra hjortevildt?	Schweiss er betegnelse for blod fra hjortevildt, mens waid er betegnelsen for maveindhold fra hjortevildt.	nej	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Er det tilladt at foretage ændring i tilstanden af en naturlig sø på 500 m2 uden tilladelse fra kommunen?	Der må ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100 m2, uden tilladelse fra kommunen. Se side 8.119 §3, stk. 1.	nej	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Må en kassefælde til fangst af pattedyr have en længde udvendig på 3,0 meter?	En kassefælde til fangst af pattedyr må max have en udvendig længde på 2,5 meter. Se se 8.36 §32, stk. 2 og 3.	nej	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Bør riffelkuglen placeres i maveregionen på klovbærende vildt.	Riffelkuglen bør placeres på bladet på klovbærende vildt - dvs. i hjerte - lungeregionen. Se side 2,7.	nej	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Er det tilladt at udsætte 20 gråandeællinger i en sø med en åben vandflade på 2000 m2?	Det er tilladt at udsætte 1 ælling pr. 150 m2 eller en voksen and pr. 300 m2 åben ubevokset vandflade. Se side 8.62 -63 §12 stk. 3.	nej	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Må en kassefælde til fangst af pattedyr have en indgangsåbning udvendig på 1,0 meter X 1,0 meter?	En kassefælde til fangst af pattedyr må maximalt have en indgangsåbning på 60 x 60 cm. Se side 8.36 §32 stk. 2.	nej	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Må en kassefæde til fangst af pattedyr nedgraves?	Fælder til fangst af både pattedyr og fugle må ikke nedgraves. Se side 8.36 §32 stk. 1, nr. 5.	nej	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Er det jagtetisk forsvarligt at udøve drivjagt på samme lokalitet 8 gange årligt?	Af hensyn til vildtbestandene bør forstyrelserne ved jagten begrænses, så vidt det er muligt. Standvildtet bør ikke udsættes for forstyrende jagtformer mere en 3-4 gange pr. sæson. Se side 5.26 -27 punkt 2.	nej	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Må en fælde til fangst af fugle have en længde udvendig på 3,0 meter?	Fælder til fangst af fugle må maximalt have en længde udvendig på 2,5 meter. Se side 8.36 §32, stk. 3.	nej	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Er det normalt at anvende høje løvtræer og nåletræer i den lille vildtplantning?	Der bør kun plantes ganske få egentlige træer i den lille vildtplantning. Resten bør være lave og høje løvtræbuske. Se side 4.6.	nej	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Er det almindeligt at anvende hunde til trykjagt i skov?	Trykjagt drives ved at vildtet - oftest hjortevildt og ræv - trykkes frem til skytterne ved at 1 eller 2 af deltagerne langsomt bevæger sig igennem terrænet. Herved føler vildtet sig ikke jagtet, og forlader normalt såten langsomt ad de sædvanlige veksler. Se side 5.10.	nej	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Oprettes vildtreservater i Danmark for at beskytte vores bestande af landpattedyr?	Der oprettes vildtreservater i Danmark for at beskytte og ophjælpe landets vildtbestande og sikre raste- og fødesøgningsområder for trækkende fugle. Se side 8.9 §33, stk. 1.	nej	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Bør en kunstig sø have en vanddybde på 10-40 cm. i hele søen?	Søen anlægges med et dybt parti med vanddybde på over 150 cm. Der etableres en overgangszone, hvor vanddybden falder til ca. 40 cm og endelig en lavtvandszone på 10-40 cm, hvor svømmefuglene kan søge føde. Se side 4.10 -11.	nej	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Er det god naboskab at skyde 3 stykker kronvildt på 20 ha pr. sæson?	Bæredygtighed er et elastisk begreb, når der er tale om kronvildt, der bevæger sig over store områder. Her regnes det ifølge de jagtetiske regler for bæredygtigt at skyde 1 stykke kronvildt pr. 25-50 ha pr.sæson. Det regnes ikke for godt naboskab at skyde mere en 1 stykke kronvildt pr. sæson, på arealer der er mindre end 25 ha. Se de jagtetiske regler side 5.29 -30.	nej	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Er det jagtetisk korrekt at afholde drivjagter på kronhjort i september måned?	Det er ikke jagtetisk korrekt at afholde drivjagter på kronhjort i september måned. Se de jagtetiske regler side 5.30.	nej	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Er det godt naboskab at skyde 4 stykker kronvildt pr. sæson på 40 ha?	Ifølge de jagtetiske regler er det ikke godt naboskab at skyde mere end 1 stykke kronvildt pr. sæson, på arealer der er mindre end 25 ha. En afskydning på mere end 1 stykke kronvildt pr. 25-50 ha, pr. sæson anses ikke for bæredygtigt. Se side 5.29 -30.	nej	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Bør en vildtplantning alene bestå af nåletræer?	Andelen af egentlige træer i en vildtplantning skal være meget lav. Se side 4.3	nej	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Hører retreiverne til de 'stående' hunde?	Retrivere hører til de 'apporterende og drivende' hunde. Se side 6.1.	nej	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Er en vildtager tilsået med boghvede velegnet til hjortevildt?	Boghvede er egnet til fuglevildt og insekter. Se side 4.14.	nej	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Er det tilladt at udsætte 10 fasaner pr. ha. på en ejendom på 300 ha., hvis der er udarbejdet og gennemført biotopplaner?	Der må maksimalt udsættes 7 fasaner pr. ha. på ejendomme over 100 ha, hvor der er udarbejdet og gennenført biotopplaner. Se side 8.62 -63 §12 stk. 2.	nej	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Bør en kunstig sø have en vanddybde på over 1,5 meter i hele søen?	Kun ca. en trediedel af søen bør have en vanddybde på 1,5 meter eller derover. Se side 4.10 -11.	nej	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Er det normalt at bruge kornsorten havre til vinterfodring af fasaner og agerhøns?	Normalt bruges kornsorten hvede til vinterfodring af hønsefugle.	nej	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Hører setter til de 'stødende' (drivende) hunde?	Settere er 'stående' hunde, der tager stand for vildtet. Se side 6.2	nej	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Kan en råvildtbestand tåle en årlig afskydning på 50% af efterårsbestanden?	Råvildtet kan ikke bære en større afskydning end ca. 1/3 af efterårsbestanden, hvis bestanden skal opretholdes på samme niveau. Se side 4,25.	nej	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Er det jægermæssigt korrekt at drive jagt på trækkende ænder i et vådområde 1 gang om ugen?	Jagt på trækkende ænder bør ikke drives mere end max. hver 3. eller 4. uge. Se side 4.25.	nej	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Bør et stykke vildt hænge mere end 40 graddage?	Med graddage menes summen af dagstemperaturer. Feks. 4 dage á 10 grader = 40 graddage.	nej	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Skal jægeren eftersøge hjortevildt så hurtigt som muligt efter skudafgivelse?	Jægeren bør vente til dyret har fået ro og har sat/lagt sig - gerne 10-30 minutter afhængig af situationen.	nej	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Er waid betegnelsen for blod fra hjortevildt?	Waid er betegnelsen for maveindhold fra hjortevildt..	nej	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Hører retrivere til de 'stående' hunde?	Retrivere hører til de 'apporterende og drivende' hunde	nej	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Bør klovbærende vildt skydes i hovedet med riffel?	Klovbærende vildt bør skydes i hjerte-/lungeregionen. Se side 2.7.	nej	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Bør kronhind skydes før kronkalv, når disse kommer sammen?	Kalven bør altid skydes før hinden.	nej	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Må man forlade sin anviste post under fællesjagt, hvis man konstaterer, at vildtet kommer bedre et andet sted?	Man må aldrig forlade sin anviste post. Det kan være forbundet med stor fare, at forlade posten inden såten er blæst af. Jægeren risikere at komme ind i nogle af de øvrige jægeres skudvinkler.	nej	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Må man, uden at have deltage i et særligt hygiejnekursus, videresælge vildt til vildthåndteringsvirksomhed?	Det er et krav, at man skal have gennemgået et hygiejnekursus for at kunne videresælge vildt til en vildthåndteringsvirksomhed. Se endvidere side 8.179	nej	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Er det normalt, at skudte fasaner bæres i benene (stængerne)?	Nedlagte fasaner bæres normalt i halsen. Se side 5.45	nej	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Bør vildt hænge med indvoldene i under modningen af kødet?	Indvoldene bør udtages så hurtigt som muligt efter det er nedlagt - specielt ved hjortevildt, idet indvoldene kan give kødet afsmag og ødelægge det. Se side 5.40.	nej	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Må du gå på jagt med haglbøsse, når du har bestået den obligatoriske jagtprøve afholdt af Naturstyrelsen?	Du skal først bestå den obligatoriske haglskydeprøve for at få tilladelse til at gå på jagt med haglbøsse. En bestået jagtprøve giver kun ret til at få udstedt jagttegn og til at erhverve, besidde, bære og anvende jagtvåben. Se side 8.45, §6 og side 48, §15. Udstedelse af jagttegn er betinget af samtykke fra politidirektøren.	nej	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Kan du med bestået jagtprøve gå op til riffelprøve, inden du har bestået haglskydeprøven?	Det er en forudsætning for aflæggelse af riffelprøve, at man først har bestået haglskydeprøven. Se side 8.49, §24, stk. 2.	nej	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Hører spaniel til de 'stående' hunde?	Spaniels hører til de 'stødende' hunde.	nej	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Er det almindeligt at anvende de små jagtterrier til gravjagt?	Jagtterriere er almindeligt brugt til gravjagt. Se side 6.2.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Må en kassefælde til fangst af visse pattedyr have en indgangsåbning udvendig på 60 cm X 60 cm?	Det er tilladt at benytte kassefælder med en indgangsåbning udvendig på 60 cm. x 60 cm til fangst af ræv og mårhund. Se side 8.36, § 32, stk. 2.	ja	Rediger	Slet!