| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er stor regnspove en vadefugl? |
Stor regnspove er en vadefugl. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er det normalt at råvildt skraber barken af træer med sin opsats? |
Råbukken afmærker sit territorium ved at feje sin opsats mod små træer. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Har en hvinand normalt et vingefang på cirka 75 cm? |
Hvinanden har nomalt et vingefang på 65-80 cm. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er det normalt at se spurvehøge som jager i byen? |
Spurvehøgen er en meget almindelig rovfugl i hele landet. Den er oprindeligt knyttet til skovområder, men har i de seneste år i stigende grad tilpasset sig livet i byområder. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Yngler grågåsen i Danmark? |
Grågåsen er en almindelig ynglefugl i Danmark. Grågåsen er desuden den eneste af de grå gæs, som yngler i Danmark. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er taffelanden en dykand? |
Taffelanden er en dykand. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Formerer rovdyr sig generelt langsommere end deres byttedyr? |
Der er et stort energitab op gennem en fødekæde. Forestil dig forholdet mellem ræv og byttedyr i et område. En ræv skal spise mange byttedyr for at kunne holde sig i live. Derfor skal der være en stor produktion af f.eks. harer, mus, fasaner og så videre for at holde ræven i live. Der er altså plads til færre rovdyr og dermed formerer de sig langsommere. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Yngler toppet skallesluger i Danmark? |
Toppet skallesluger er en almindelig ynglefugl i Danmark. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Har skovsneppen såkaldte penselfjer, som af nogle jægere betragtes som et trofæ? |
Sneppens trofæ er penselfjeren, som er den yderste håndsvingsfjer på vingen. Fjeren er cirka 2 cm lang og sidder helt tæt op ad den yderste svingfjer. Alle fugle har i øvrigt penselfjer, men kun sneppens betragtes som et trofæ blandt jægere. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Kan sølvmåger udgøre en trussel mod æg og yngel i en edderfuglekoloni? |
Sølvmågen er altædende, og den kan optræde som en betydende prædator, især når det gælder andre vandfugles æg og unger. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Vejer vildkaniner normalt mellem 1,5-2 kg? |
Vildkaniner vejer normalt 1,5-2 kg. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Lever ræve hovedsageligt af smågnavere? |
Ræve lever hovedsageligt af smågnavere, men de tager også en del småfugle, duer, hønsefugle, harer og rålam. Ræven er en generalistprædator, hvilket betyder at den kan æde mange forskellige typer fødeemner, modsat en specialistprædator, som hovedsageligt jager én art. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Kaldes kronvildtets unger for kalve? |
Kronvildtets unger kaldes for kalve - kronkalv. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er det almindeligt, at råger ruger i kolonier? |
Råger yngler i kolonier i træer. Der kan forekomme hundredevis af reder i én koloni. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Har en tårnfalk normalt et vingefang på 65-80 cm? |
Tårnfalken har normalt et vingefang på 65-80 cm. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Lægger tårnfalken normalt 3-6 æg pr. kuld |
Tårnfalken lægger normalt 3-6 æg pr. kuld. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Føder haren oftest 6 killinger i kuldet ? |
Haren føder 2-4 killinger pr. kuld. Den føder normalt 3 (2-4) kuld om året. |
nej |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er agerhønen først yngledygtig som 3-årig ? |
Agerhønen kan yngle allerede fra 1-års-alderen. |
nej |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Findes der grævling på Bornholm ? |
Grævling er udbredt i det meste af Danmark, dog undtagen Bornholm og nogle mindre øer. |
nej |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Har kronvildt parringstid (brunsttid) i juli måned ? |
Kronvildt har parringstid i september-oktober. |
nej |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er det almindeligt, at kronhinden føder 2 kalve årligt? |
Kronhinden føder kun én kalv om året. Første gang når den er 2 år. |
nej |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er hvinanden en svømmeand ? |
Hvinanden er en dykand. |
nej |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er troldanden en svømmeand ? |
Troldanden er en dykand. |
nej |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er spidsanden en dykand ? |
Spidsanden er en svømmeand. |
nej |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er krikanden en dykand ? |
Krikanden er en svømmeand. |
nej |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Yngler sortanden i Danmark ? |
Sortanden yngler bl.a. i den nordlige del af Skandinavien samt Sibirien, men ikke i Danmark. |
nej |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Yngler knortegåsen i Danmark ? |
Den lysbugede knortegås yngler på Svalbard. Den mørkbugede i Sibirien. |
nej |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Yngler lille regnspove i Danmark ? |
Lille regnspove yngler i det nordlige Skandinavien og Sibirien. |
nej |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er gråanden en dykand ? |
Gråanden er en svømmeand. |
nej |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Yngler kortnæbbet gås i Danmark ? |
Kortnæbbet gås yngler i Grønland, på Island og Svalbard |
nej |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Træffes agerhønen mest i skov ? |
Agerhønen træffes mest på markarealer. |
nej |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er det almindeligt, at ræven føder hvalpe i juli måned ? |
Ræven føder hvalpe i marts måned. |
nej |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er blishønen en vadefugl ? |
Blishønen er en vandhøne. |
nej |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Kaldes råbukkens gevir for opsats ? |
Råbukkens hovedprydelse kaldes for opsats, mens de øvrige hjortes benævnes gevir. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er det normalt, at ræven føder 4-6 hvalpe i kuldet ? |
Ungeantallet varierer meget, men oftest er der 4-6 hvalpe i ét kuld. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Findes der fritlevende dåvildt på Sjælland ? |
Dåvildt findes fortrinsvis på øerne og i Østjylland. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er det almindeligt, at råen føder 2 lam ? |
Rådyret kan få fra 1-4 lam, men får normalt 2 lam. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er det normalt, at ræven får hvalpe i marts måned ? |
Ræven får hvalpe i marts måned. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Findes der fritlevende sikavildt på Sjælland ? |
Der findes fritlevende sikavildt spredt i Jylland og på Sjælland. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er haren polygam ? |
Haren er polygam, hvilket betyder, at en hanhare (ramler) har flere hunner (sættere) i yngletiden. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Forekommer ilderen i Jylland ? |
Ilderen forekommer over hele landet med undtagelse af mindre øer. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er det almindeligt, at haren føder mere end ét kuld killinger om året ? |
Haren føder normalt 3 (2-4) kuld killinger om året. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Har rådyret forlænget drægtighed ? |
Forlænget drægtighed er en slags dvale, som råens fostre kommer i efter parringen i august. Først i løbet af januar begynder fostrene at udvikle sig. Lammene fødes (sættes) i maj/juni. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Forekommer der fritlevende vildkaniner i Danmark ? |
Vildkaniner forekommer lokalt i Danmark, f.eks. i Sønderjylland, på Lolland og Bornholm samt nogle mindre øer. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Yngler ederfuglen i Danmark? |
Ederfuglen er en almindelig ynglefugl i Danmark. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er dobbeltbekkasinen en vadefugl ? |
Bekkasinen er en vadefugl. I Danmark findes der tre arter af bekkasiner. Der er jagttid på dobbeltbekkasin, mens enkeltbekkasin og tredækker er fredede. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Har fasanhanen normalt flere høner I yngletiden ? |
Fasanen er polygam, dvs. hanen (kokken) har flere høner i yngletiden. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Yngler grågåsen i Danmark ? |
Grågåsen er en almindelig ynglefugl i Danmark. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Kan man på opfløjet skelne svømmeænder fra dykænder ? |
Dykænder letter mere vandret end svømmeænder |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Yngler toppet skallesluger i Danmark ? |
Toppet skallesluger er en almindelig ynglefugl i Danmark. |
ja |
Rediger |
|
|