| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Findes der fritlevende sikavildt på Sjælland? |
Der findes fritlevende sikavildt i spredte og ret velafgrænsede områder i Jylland og på Sjælland. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Vejer en fuldvoksen då normalt over 25 kg? |
En fuldvoksen då vejer normalt 35-60 kg. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Bør man anvende hjemmehørende plantearter, når man planter for vildtet? |
Hjemmehørende plantearter er tilpasset danske forhold gennem tusindevis af år, og derfor har de oftest en langt større mængde insekter tilknyttet, og giver dermed føde for langt flere arter end ikke-hjemmehørende plantearter. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Har musvågen normalt et vingefang på over 1 meter? |
Musvågen har normalt et vingefang på 113 - 128 cm og en vægt på 550 - 850 (han) og 700 - 1.200 gram (hun). |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er det normalt, at ræven får hvalpe i marts måned? |
Ræven får hvalpe i marts- eller i starten af april. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Kan husskader plyndre reder fra andre fuglearter, som fx agerhøns? |
Husskader er ligesom kragen, meget alsidig i sit fødevalg, og kan være en væsentlig redeprædator. I fuglenes yngleperiode har de en særlig forkærlighed for æg. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Har jagtudbyttet af agerhøns og harer generelt været faldende de seneste årtier? |
Intensivering af landbruget har formentligt været skyld i tilbagegangen af markvildt som eksempelvis harer og agerhøns. Ved hjælp af målrettet vildtpleje for disse arter, har man i visse områder været i stand til at bremse tilbagegangen. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Kan man udføre vildtpleje i skoven? |
Der findes mange muligheder for vildtpleje i skoven. Som eksempel kan nævnes vildtagere, valg af træarter, indre bryn, åbne naturarealer m.m. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Har husmår forlænget drægtighed? |
Bortset fra ilder, brud og odder har de danske mårdyr forlænget drægtighed. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er det normalt at haren æder sin egen afføring? |
Haren er pseudodrøvtygger, hvilket vil sige at den æder sin egen afføring direkte fra endetarmsåbningen for at lade det passere igennem fordøjelsessystemet en gang til. På den måde optages mest mulig energi fra føden. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er en musvåge omfattet af begrebet vildt? |
Vildt dækker over alle arter af naturligt forekommende pattedyr og fugle, der lever frit i naturen. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Stammer den vildtlevende bestand af mink fra udslip på pelsdyrfarme? |
Minken stammer fra Nordamerika og er således ikke hjemmehørende i Danmark. De første mink undslap fra farme allerede i 1930'erne. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er en slået græsstribe et godt vildtplejetiltag for harer og hjortevildt? |
En tætslået græsstribe kan sikre føde for hjortevildt og harer i vintermånederne. Græsstriben skal slås jævnligt i sommerhalvåret for at sikre friske grønnse skud, som især haren nyder godt af i sommerhalvåret. Det er vigtigt at starte tidligt, så græsset holdes så lavt at fugle ikke kan bygge rede i det. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Overnatter fasaner på en gren i et træ? |
For at mindske risikoen for at blive ædt om natten, hvor de fleste rovdyr er aktive, flyver fasanen ofte op i et højt træ for at overnatte. Man kalder det at de flyver til nattesæde. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Kan mårhunden udgøre en trussel mod ynglekolonier af ande- og vadefugle på småøer? |
Mårhunden er en invasiv art, der bekæmpes intensivt. Mårhunden er en generalistprædator og den kan svømme relativt langt. Den kan således nå ynglekolonier på øer og æde fugle, æg og yngel. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er mårhunden cirka på størrelse med en ræv? |
Mårhunden er cirka på størrelse med en ræv, men er mere kompakt. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Træffes agerhønen primært i det åbne land? |
Agerhønen er tilknyttet det åbne land, især på agerjord, hvor landbrugsdriften ikke er for intensiv, men også på heder, i klitter og i moser. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er haren polygam? |
Haren er polygam, hvilket betyder, at en hanhare (ramler) har flere hunner (sættere) i yngletiden. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Vejer gråkragen normalt kun 500 gram? |
Grå- og sortkrager vejer normalt 400-600 gram og har et vingefang på 84-100 cm. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Kan ringduen få mere end 1 kuld pr. år? |
Ringduen får normalt 2-4 kuld pr. år, men kun to æg pr. kuld. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Færdes kronvildtet ofte i flokke kaldet rudler? |
Kronvildtet opholder sig i flokke, kaldet rudler, gennem det meste af året. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er dobbeltbekkasinen en vadefugl? |
Bekkasinen er en vadefugl. I Danmark findes der tre arter af bekkasiner, hvor man oftest ser enkelt- og dobbeltbekkasin. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er gråanden den mest udbredte and i Danmark? |
Gråanden er vores langt mest almindelige svømmeand med mere end 20.000 ynglende par. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Kan man ved en målrettet afskydning sikre en ligelig kønsfordeling i en råvildtbestand? |
Hvis man planlægger sin afskydning, så der skydes lige mange hun- og handyr, vil man kunne komme tæt på en ligelig naturlig kønsfordeling. Mange steder i landet skydes for mange handyr, hvorved både køns- og aldersfordelingen bliver skæv. En god rettesnor for afskydning af hjortevildt kan være: Skyd først to lam/kalve, derefter et hundyr og et handyr. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Kan spurvehøgen fange sit bytte i luften? |
Det typiske bytte for spurvehøgen er fugle af spurve- og drosselstørrelse, men hunnen kan tage bytte helt op i duestørrelse. Høgene fanger deres bytte i luften eller på jorden ved overraskelsesangreb i høj fart. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er det normalt, at der er store svingninger i bestandstætheden hos vildkaniner? |
Der har gennem årene været store bestandsudsving i bestandene, ikke mindst på grund af virussygdommen myxomatose og RVHD. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er spidsanden primært tilknyttet afgræsede strandengsarealer? |
Både i Danmark og på verdensplan er bestanden af spidsænder faldene. I Danmark skyldes det formentlig især mangel på egnede strandenge, som afgræsse af kreaturer. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er formålet med natura 2000 områderne, at sikre gunstig bevaringsstatus for naturtyper, planter, fugle og dyr? |
Natura 2000 er en sammenslutning af fuglebeskyttelsesdirektivet, habitatdirektivet og ramsar konventionen. Direktiverne forpligter EU's medlemslande til at bevare mere end 200 naturtyper, 700 arter af planter og dyr og over 170 fuglearter. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er det normalt at mere end 50 % af harekillingerne dør, inden de er udvoksne? |
Op til 80% af alle harekillinger dør af naturlige årsager, inden de er udvoksne. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Fanger tårnfalken oftest sit bytte på jorden? |
Tårnfalkens primære fødeemner er mus og smågnavere. Tårnfalken kan stå stille i luften med svirrende vinger, mens den afsøger terrænet under sig. Dette kaldes at muse. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Forekommer der fritlevende vildkaniner i Danmark? |
Vildkaniner forekommer lokalt i Danmark, f.eks. i Sønderjylland, på Lolland og Bornholm samt nogle mindre øer. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Kan en fuldvoksen kronhjort opnå en vægt på over 200 kg? |
En fuldvoksen kronhjort kan veje op til cirka 230 kg. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Kan foderpladser være medvirkende til at sygdomme spredes i vildtbestande? |
Foderpladser vil ofte tiltrække mange dyr på samme sted, og kan derfor bidrage til, at syge dyr kommer i kontakt med raske. Desuden kan foderet holde syge dyr i live længere tid og dermed øge smitterisikoen. Forkert fodring kan ligeledes gøre dyrene syge eller slå dem ihjel. Sæt dig derfor grundigt ind i dyrenes biologi og fødebehov, før du begynder at fodre! |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Flyver agerhønsene ofte ud midt på en mark for at overnatte? |
For at mindske risikoen for at blive ædt om natten, hvor de fleste rovdyr er aktive, flyver agerhøneflokken ofte ud midt i en mark for at overnatte. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Yngler ravnen i Danmark? |
Ravnen har været næsten forsvundet som ynglefugl, men yngler nu ret almindeligt i Danmark. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Kan man på opfløjet skelne svømmeænder fra dykænder? |
Dykænder letter mere vandret end svømmeænder og ofte løber de et stykke på vandet før de letter. Svømmeænder letter ofte næsten lodret fra vandet. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Kaldes råbukkens gevir for en opsats? |
Råbukkens hovedprydelse kaldes for opsats, mens de øvrige hjortes benævnes gevir. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Yngler spurvehøgen i Danmark? |
Spurvehøgen yngler spredt i hele Danmark. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Kaldes ringdue også for skovdue? |
Ringduen kaldes også for skovdue. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er minken defineret som en invasiv art i Danmark? |
Minken er invasiv. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Kan man i visse tilfælde få tilskud til terrænplejetiltag til gavn for vildtet? |
Der findes en række tilskudsmuligheder, som tilgodeser vildtvenlige tiltag. Man bør dog altid sætte sig grundigt ind i reglerne, inden man går i gang med tiltag på landbrugsarealer, da nogle tiltag kan være i konflikt med andre tilskud. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er gråanden en svømmeand? |
Gråanden er en svømmeand. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Kan man ved en målrettet afskydning sikre større trofæer? |
Ved en selektiv afskydning, kan man sikre at de ønskede dyr kan opnå en højere alder og dermed et større trofæ. Udover alder spiller fødegrundlag og genetik også en væsentlig rolle for dannelsen af store trofæer. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Har dåvildt parringstid (brunsttid) i oktober måned? |
Dåvildts brunsstid ligger i oktober - november, hvor dyrene samles på såkaldte brunstpladser. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Yngler tårnfalken i Danmark? |
Tårnfalken er en almindelig ynglefugl i Danmark. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er det normalt at dåer kan være diegivende i oktober måned? |
Dåkalve kan die hos dåen langt hen på efteråret/vinteren. Det anses ikke for etisk korrekt at skyde dåen fra kalven i oktober måned. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Lever regnspover primært af krebsdyr og orme? |
Både stor og lille regnspove ses ved kysterne, hvor de finder krebsdyr og orme på det lave vand. Det lange og krumme næb er perfekt til at finde den slags føde. De forekommer dog også inde i landet på enge og heder. Her søger de føde i form af insekter og bær. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Sætter kronhjorten et nyt gevir op hvert år? |
Hvert år i februar - april kaster kronhjorten sit gevir, og et nyt sættes op i løbet af forår og sommer. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Kan ringduen producere duemælk, som de fodrer ungerne med i den første tid? |
Begge forældrefugle deltager i fodringen af ungerne. I den første tid består føden af et proteinrigt sekret, kaldet duemælk, som dannes i forældrefuglenes kro. Dermed kan ringduen opforstre unger, uden at der behøves at være insektføde til ungerne. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Kan en høj forekomst af krager have indflydelse på visse fuglearters ynglesucces? |
Krager æder bl.a. æg og yngel, og kan derfor være en trussel for visse fuglearters ynglesucces herunder agerhøns, vadefugle, ænder osv. |
ja |
Rediger |
|
|