Alle spørgsmål

Genre	Title	Beskrivelse	Svar	Rediger	Slet	Billede
Jægerhåndværk	Bør et stykke vildt hænge mere end 40 graddage?	Med graddage menes summen af dagstemperaturer. Feks. 4 dage á 10 grader = 40 graddage.	nej	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Skal jægeren eftersøge hjortevildt så hurtigt som muligt efter skudafgivelse?	Jægeren bør vente til dyret har fået ro og har sat/lagt sig - gerne 10-30 minutter afhængig af situationen.	nej	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Er waid betegnelsen for blod fra hjortevildt?	Waid er betegnelsen for maveindhold fra hjortevildt..	nej	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Hører retrivere til de 'stående' hunde?	Retrivere hører til de 'apporterende og drivende' hunde	nej	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Bør klovbærende vildt skydes i hovedet med riffel?	Klovbærende vildt bør skydes i hjerte-/lungeregionen. Se side 2.7.	nej	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Bør kronhind skydes før kronkalv, når disse kommer sammen?	Kalven bør altid skydes før hinden.	nej	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Må man forlade sin anviste post under fællesjagt, hvis man konstaterer, at vildtet kommer bedre et andet sted?	Man må aldrig forlade sin anviste post. Det kan være forbundet med stor fare, at forlade posten inden såten er blæst af. Jægeren risikere at komme ind i nogle af de øvrige jægeres skudvinkler.	nej	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Må man, uden at have deltage i et særligt hygiejnekursus, videresælge vildt til vildthåndteringsvirksomhed?	Det er et krav, at man skal have gennemgået et hygiejnekursus for at kunne videresælge vildt til en vildthåndteringsvirksomhed. Se endvidere side 8.179	nej	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Er det normalt, at skudte fasaner bæres i benene (stængerne)?	Nedlagte fasaner bæres normalt i halsen. Se side 5.45	nej	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Bør vildt hænge med indvoldene i under modningen af kødet?	Indvoldene bør udtages så hurtigt som muligt efter det er nedlagt - specielt ved hjortevildt, idet indvoldene kan give kødet afsmag og ødelægge det. Se side 5.40.	nej	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Må du gå på jagt med haglbøsse, når du har bestået den obligatoriske jagtprøve afholdt af Naturstyrelsen?	Du skal først bestå den obligatoriske haglskydeprøve for at få tilladelse til at gå på jagt med haglbøsse. En bestået jagtprøve giver kun ret til at få udstedt jagttegn og til at erhverve, besidde, bære og anvende jagtvåben. Se side 8.45, §6 og side 48, §15. Udstedelse af jagttegn er betinget af samtykke fra politidirektøren.	nej	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Kan du med bestået jagtprøve gå op til riffelprøve, inden du har bestået haglskydeprøven?	Det er en forudsætning for aflæggelse af riffelprøve, at man først har bestået haglskydeprøven. Se side 8.49, §24, stk. 2.	nej	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Hører spaniel til de 'stående' hunde?	Spaniels hører til de 'stødende' hunde.	nej	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Er det almindeligt at anvende de små jagtterrier til gravjagt?	Jagtterriere er almindeligt brugt til gravjagt. Se side 6.2.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Må en kassefælde til fangst af visse pattedyr have en indgangsåbning udvendig på 60 cm X 60 cm?	Det er tilladt at benytte kassefælder med en indgangsåbning udvendig på 60 cm. x 60 cm til fangst af ræv og mårhund. Se side 8.36, § 32, stk. 2.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Oprettes vildtreservater i Danmark for bl.a. at beskytte de trækkende fugle?	Der oprettes vildtreservater for at sikre raste- og fødesøgningsområder for trækkende fugle. Se se 8.9 §33 stk. 1.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Kan politiet tilbagekalde et samtykke til jagttegn?	Politiet kan tilbagekalde et samtykke til jagttegn. Se side 8.44 §3, stk. 2.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Er det almindeligt at anvende tysk ruhår til drivjagt i skov?	Tysk ruhår hører til de stående jagthunde, men benyttes meget til drivjagt i skov. Se side 5.9 og 6.2	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Har fuglebeskyttelsesdirektiverne indflydelse på hvilke fugle, der kan fastsættes jagttid på?	Jagttiderne for en række vildtarter er fastsat under hensyntagen til principperne i fuglebeskyttelsesdirektivet. Se side 8.17 §1.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Hører spaniel til de ”stødende” (drivende) hunde?	Spaniel hører til de 'stødende' drivende hunde. Se side 6.1	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Kan Naturstyrelsen i forbindelse med en tilladelse til regulering af en vildtart stille krav om, at vildtafværgemidler fortsat skal anvendes under reguleringen?	Naturstyrelsen kan stille krav om at der anvendes vildtafværgemidler i forbindelse med reguleringen. Se side 8.36 § 28, stk. 2.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Må en kassefælde til fangst af pattedyr have en længde udvendig på 2,5 meter?	Kassefælder til fangst af pattedyr må max have en udvendig længde på 2,5 meter. Se side 8.36 §32, stk. 2.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Er det et vilkår, at der i forbindelse med en given tilladelse til regulering af vildt skal ske indberetning til Naturstyrelsen inden 4 uger efter tilladelsens udløb?	Det er et vilkår for forudgående tilladelse, at der sker en indberetning om reguleringens omfang, senest 4 uger efter den tilladte reguleringsperiodes udløb. Se side 8.35 §28 stk. 1.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Er det almindeligt at anvende setter til agerhønsejagt?	Settere hører til de 'stående' hunde, og er meget velegnet til agerhønsejagt. Se side 6.2.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Hører setter til de ”stående” hunde?	Settere høre til de 'stående' hunde, der ved fuglefært finder fuglene og tager stand. Se side 6.2.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Er det godt naboskab at skyde maksimalt 1 stykke kronvildt på 30 ha pr. sæson?	Jagtudnyttelsen bør være bæredygtig. Et områdes bæredygtighed er et elastisk begreb for en vildtart, der færdes over store områder. Områder har forskellig bæredygtighed mv. På de fleste områder vil en afskydning på 1 stykke kronvildt pr. 25-50 ha pr. sæson blive anset for bæredygtig. Se de etiske regler for kronvildt side 5.29 -30.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Er det almindeligt at anvende springer spaniel til drivjagt?	Stødende hunde som Springer spaniels anvendes almindeligt til drivjagt. Se side 6.1.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Skal fælder til fangst af pattedyr og fugle være flytbare?	Fælder til fangst af pattedyr og fugle skal være flytbare. Se side 8.36 §32 stk. 1, punkt. 8.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Betegnes en art som invasiv, hvis den er fremmed og uønsket i den danske natur?	Definitionen på en invasiv art er ifølge FNs Biodiversitetskonvention en ikke-hjemmehørende art, hvis introduktion og/eller spredning er en trussel mod den hjemlige flora og fauna.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Er det jagtetisk forsvarligt at udøve drivjagt på samme lokalitet 3 gange årligt?	De jagtetiske regler påpeger, at vildtet ikke bør udsættes for forstyrende jagtformer mere end 3-4 gange pr. sæson og med minimum 3 ugers mellemrum. Se side 5.27.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Hører retrieverne til de ”stødende- og apporterende” hunde?	Retriverne hører til de 'stødende og apporterende' hunde. Se side 6.1.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Er det tilladt at foretage ændring i tilstanden af en naturlig sø på 90 m2 uden tilladelse fra kommunen?	Der må foretages ændringer i tilstanden af naturlige søer under 100 m2 uden tilladelse fra kommunen. Se side 8.119, §3, stk. 1.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Er det almindeligt at anvende retrivere til drivjagt i skov?	Retrivere er almindeligt brugt til drivjagt i skov. Se side 5.10 og 6.1-6.2.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Bør et levende hegn som minimum være 3 rækker bredt.?	Et hegn bør som minimum være 3 rækker bredt. Se side 4.5	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Er det normalt at bruge kornsorten hvede til vinterfodring af fasaner og agerhøns.	Hønsefugle fodres normalt med hel hvede. Se side 4.22	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Skal der søges om tilladelse til anlæggelse af en kunstig sø på 300 m2 hos kommunen?	Der må ikke anlægges søer, med et areal på over 100 m2 uden tillladelse fra kommunen. Se side 8.119 §3, stk. 1.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Er det tilladt at udsætte 7 fasaner pr. ha., hvis der på ejendommen er udarbejdet og gennemført biotopplaner?	Ja, der må max. udsættes 7 fasaner/agerhøns pr. ha., på ejendomme, hvor der er udarbejdet og gennemført biotopplaner, se side 8.62 -63, §12, stk. 2.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Bør ca. 30% af en kunstig sø have en vanddybde på 10 cm - 40 cm?	En trediedel af søen bør have en vanddybde på ca. 10 til 40 cm, en trediedel bør være over 150 cm. og den sidste trediedel bør være en overgangszone. Se side 4.10 -11.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Er en vildtager tilsået med gul lupin velegnet til hjortevildt og harer?	Gul lupin er velegnet til hjortevildt og harer.. Se tabellen side 4.14.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Er det jægermæssigt korrekt at drive jagt på trækkende ænder i et vådområde 1 gang hver 3. eller 4. uge?	Ved trækjagt bør intervallet være mindst 3 - 4 uger. Se de jagtetiske regler side 5.27.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Kan biotopforbedringer på en ejendom øge ejendommens bæreevne for en given vildtart?	Biotopforbedringer med forbedrede fødemuligheder, dækning og ynglesteder har stor betydning for en ejendoms bæreevne. Se side 4.2.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Er en vildtager tilsået med majs velegnet til fuglevildt?	Majs er velegnet til fuglevildt, hare og hjortevildt. Se tabellen side 4.14.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Er det tilladt at udsætte 100 fasaner på en ejendom på 20 ha.?	På ejendomme under 100 ha må der uden videre udsættes 100 fasaner/agerhøns. Se side 8.62 -63 §12.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Er schweiss betegnelsen for blod fra hjortevildt?	Schweiss er betegnelsen for blod fra hjortevildt, mens waid er betegnelsen for maveindhold..	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Kan en råvildtbestand tåle en årlig afskydning å 30% af efterårsbestanden?	Råvildtet kan ikke bære en større afskydning end ca. 1/3 af efterårsbestanden, hvis bestanden skal opretholdes på samme niveau. Se side 4,25.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Er det uden videre tilladt at udsætte 100 fasaner på en ejendom på 50 ha.?	Det er uden videre tilladt at udsætte op til 100 fasaner/agerhøns på en ejendom under 100 ha. Se side 8.62 §12 skt. 1.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Er kompensationsprincippet et udtryk for, at dødsårsagerne i en vildtbestand kan træde i stedet for hinanden?	Naturen skal på en eller anden måde have formeringsoverskuddet væk inden næste ynglesæson. At dødsårsagerne således kan træde i stedet for hinanden (vikarierer for hinanden), kaldes kompensationsprincippet. Se side 2.5	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Kaldes summen af 'sammenstød' mellem jægeren og hans vildt for 'Jagttrykket'.	Jagten påvirker vildtbestandene på to måder, idet de både udtyndes og forstyrres. Summen af 'sammenstød' mellem jægeren og hans vildt kaldes 'jagttrykket'. Se side 2.6.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Er bæreevnen på et terræn opnået, når der er balance mellem det antal unger, der årligt opnår at blive voksne, og den mængde voksne individer der forsvinder på grund af dødsfald og udvandring?	Bæreevnen på et givent terræn er et udtryk for, at der er balance mellem det antal unger, der årligt opnår at blive voksne og den mængde voksne individer, der forsvinder på grund af dødsfald og udvandring. Bæreevnen på et terræn kan hæves, hvis man foretager terrænpleje. Se side 4.1	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Skal vildsvin, der sælges til en lokal detailvirksomhed, undersøges for trikiner?	Det er et krav, at vildsvin, der leveres til den endelige forbruger eller til den lokale detailvirksomhed, skal undersøges for trikiner. Det er jægeren, som skal sørge for undersøgelsen. Kontakt evt. Fødevarestyrelsen og få oplyst, hvilke laboratorier, der kan foretage undersøgelsen. Se side 8.179.	ja	Rediger	Slet!