Alle spørgsmål

Genre	Title	Beskrivelse	Svar	Rediger	Slet	Billede
Jægerhåndværk	Oprettes vildtreservater i Danmark for bl.a. at beskytte de trækkende fugle?	Der oprettes vildtreservater for at sikre raste- og fødesøgningsområder for trækkende fugle. Se se 8.9 §33 stk. 1.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Kan politiet tilbagekalde et samtykke til jagttegn?	Politiet kan tilbagekalde et samtykke til jagttegn. Se side 8.44 §3, stk. 2.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Er det almindeligt at anvende tysk ruhår til drivjagt i skov?	Tysk ruhår hører til de stående jagthunde, men benyttes meget til drivjagt i skov. Se side 5.9 og 6.2	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Har fuglebeskyttelsesdirektiverne indflydelse på hvilke fugle, der kan fastsættes jagttid på?	Jagttiderne for en række vildtarter er fastsat under hensyntagen til principperne i fuglebeskyttelsesdirektivet. Se side 8.17 §1.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Hører spaniel til de ”stødende” (drivende) hunde?	Spaniel hører til de 'stødende' drivende hunde. Se side 6.1	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Kan Naturstyrelsen i forbindelse med en tilladelse til regulering af en vildtart stille krav om, at vildtafværgemidler fortsat skal anvendes under reguleringen?	Naturstyrelsen kan stille krav om at der anvendes vildtafværgemidler i forbindelse med reguleringen. Se side 8.36 § 28, stk. 2.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Må en kassefælde til fangst af pattedyr have en længde udvendig på 2,5 meter?	Kassefælder til fangst af pattedyr må max have en udvendig længde på 2,5 meter. Se side 8.36 §32, stk. 2.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Er det et vilkår, at der i forbindelse med en given tilladelse til regulering af vildt skal ske indberetning til Naturstyrelsen inden 4 uger efter tilladelsens udløb?	Det er et vilkår for forudgående tilladelse, at der sker en indberetning om reguleringens omfang, senest 4 uger efter den tilladte reguleringsperiodes udløb. Se side 8.35 §28 stk. 1.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Er det almindeligt at anvende setter til agerhønsejagt?	Settere hører til de 'stående' hunde, og er meget velegnet til agerhønsejagt. Se side 6.2.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Hører setter til de ”stående” hunde?	Settere høre til de 'stående' hunde, der ved fuglefært finder fuglene og tager stand. Se side 6.2.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Er det godt naboskab at skyde maksimalt 1 stykke kronvildt på 30 ha pr. sæson?	Jagtudnyttelsen bør være bæredygtig. Et områdes bæredygtighed er et elastisk begreb for en vildtart, der færdes over store områder. Områder har forskellig bæredygtighed mv. På de fleste områder vil en afskydning på 1 stykke kronvildt pr. 25-50 ha pr. sæson blive anset for bæredygtig. Se de etiske regler for kronvildt side 5.29 -30.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Er det almindeligt at anvende springer spaniel til drivjagt?	Stødende hunde som Springer spaniels anvendes almindeligt til drivjagt. Se side 6.1.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Skal fælder til fangst af pattedyr og fugle være flytbare?	Fælder til fangst af pattedyr og fugle skal være flytbare. Se side 8.36 §32 stk. 1, punkt. 8.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Betegnes en art som invasiv, hvis den er fremmed og uønsket i den danske natur?	Definitionen på en invasiv art er ifølge FNs Biodiversitetskonvention en ikke-hjemmehørende art, hvis introduktion og/eller spredning er en trussel mod den hjemlige flora og fauna.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Er det jagtetisk forsvarligt at udøve drivjagt på samme lokalitet 3 gange årligt?	De jagtetiske regler påpeger, at vildtet ikke bør udsættes for forstyrende jagtformer mere end 3-4 gange pr. sæson og med minimum 3 ugers mellemrum. Se side 5.27.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Hører retrieverne til de ”stødende- og apporterende” hunde?	Retriverne hører til de 'stødende og apporterende' hunde. Se side 6.1.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Er det tilladt at foretage ændring i tilstanden af en naturlig sø på 90 m2 uden tilladelse fra kommunen?	Der må foretages ændringer i tilstanden af naturlige søer under 100 m2 uden tilladelse fra kommunen. Se side 8.119, §3, stk. 1.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Er det almindeligt at anvende retrivere til drivjagt i skov?	Retrivere er almindeligt brugt til drivjagt i skov. Se side 5.10 og 6.1-6.2.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Bør et levende hegn som minimum være 3 rækker bredt.?	Et hegn bør som minimum være 3 rækker bredt. Se side 4.5	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Er det normalt at bruge kornsorten hvede til vinterfodring af fasaner og agerhøns.	Hønsefugle fodres normalt med hel hvede. Se side 4.22	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Skal der søges om tilladelse til anlæggelse af en kunstig sø på 300 m2 hos kommunen?	Der må ikke anlægges søer, med et areal på over 100 m2 uden tillladelse fra kommunen. Se side 8.119 §3, stk. 1.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Er det tilladt at udsætte 7 fasaner pr. ha., hvis der på ejendommen er udarbejdet og gennemført biotopplaner?	Ja, der må max. udsættes 7 fasaner/agerhøns pr. ha., på ejendomme, hvor der er udarbejdet og gennemført biotopplaner, se side 8.62 -63, §12, stk. 2.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Bør ca. 30% af en kunstig sø have en vanddybde på 10 cm - 40 cm?	En trediedel af søen bør have en vanddybde på ca. 10 til 40 cm, en trediedel bør være over 150 cm. og den sidste trediedel bør være en overgangszone. Se side 4.10 -11.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Er en vildtager tilsået med gul lupin velegnet til hjortevildt og harer?	Gul lupin er velegnet til hjortevildt og harer.. Se tabellen side 4.14.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Er det jægermæssigt korrekt at drive jagt på trækkende ænder i et vådområde 1 gang hver 3. eller 4. uge?	Ved trækjagt bør intervallet være mindst 3 - 4 uger. Se de jagtetiske regler side 5.27.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Kan biotopforbedringer på en ejendom øge ejendommens bæreevne for en given vildtart?	Biotopforbedringer med forbedrede fødemuligheder, dækning og ynglesteder har stor betydning for en ejendoms bæreevne. Se side 4.2.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Er en vildtager tilsået med majs velegnet til fuglevildt?	Majs er velegnet til fuglevildt, hare og hjortevildt. Se tabellen side 4.14.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Er det tilladt at udsætte 100 fasaner på en ejendom på 20 ha.?	På ejendomme under 100 ha må der uden videre udsættes 100 fasaner/agerhøns. Se side 8.62 -63 §12.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Er schweiss betegnelsen for blod fra hjortevildt?	Schweiss er betegnelsen for blod fra hjortevildt, mens waid er betegnelsen for maveindhold..	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Kan en råvildtbestand tåle en årlig afskydning å 30% af efterårsbestanden?	Råvildtet kan ikke bære en større afskydning end ca. 1/3 af efterårsbestanden, hvis bestanden skal opretholdes på samme niveau. Se side 4,25.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Er det uden videre tilladt at udsætte 100 fasaner på en ejendom på 50 ha.?	Det er uden videre tilladt at udsætte op til 100 fasaner/agerhøns på en ejendom under 100 ha. Se side 8.62 §12 skt. 1.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Er kompensationsprincippet et udtryk for, at dødsårsagerne i en vildtbestand kan træde i stedet for hinanden?	Naturen skal på en eller anden måde have formeringsoverskuddet væk inden næste ynglesæson. At dødsårsagerne således kan træde i stedet for hinanden (vikarierer for hinanden), kaldes kompensationsprincippet. Se side 2.5	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Kaldes summen af 'sammenstød' mellem jægeren og hans vildt for 'Jagttrykket'.	Jagten påvirker vildtbestandene på to måder, idet de både udtyndes og forstyrres. Summen af 'sammenstød' mellem jægeren og hans vildt kaldes 'jagttrykket'. Se side 2.6.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Er bæreevnen på et terræn opnået, når der er balance mellem det antal unger, der årligt opnår at blive voksne, og den mængde voksne individer der forsvinder på grund af dødsfald og udvandring?	Bæreevnen på et givent terræn er et udtryk for, at der er balance mellem det antal unger, der årligt opnår at blive voksne og den mængde voksne individer, der forsvinder på grund af dødsfald og udvandring. Bæreevnen på et terræn kan hæves, hvis man foretager terrænpleje. Se side 4.1	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Skal vildsvin, der sælges til en lokal detailvirksomhed, undersøges for trikiner?	Det er et krav, at vildsvin, der leveres til den endelige forbruger eller til den lokale detailvirksomhed, skal undersøges for trikiner. Det er jægeren, som skal sørge for undersøgelsen. Kontakt evt. Fødevarestyrelsen og få oplyst, hvilke laboratorier, der kan foretage undersøgelsen. Se side 8.179.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Er det lovpligtigt at have lagerfaciliteter til vildtet, hvis transporten af vildtet til en vildthåndteringsvirksomhed ikke er påbegyndt senest 12 timer efter afslutningen af jagten?	Se side 8.180 uder vildtdepoter.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Bør en jæger kunne tyde skudtegnene ved anskudt vildt?	Det er en lovgivningsmæssig og moralsk pligt at kende skudtegnene ved anskudt vildt. Se side 5.37 -38.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Må jægere i mindre mængder forære eller sælge vildt, som han selv har skudt, til venner og bekendte?	Det er tilladt jægere at forære eller sælge vildt, som han selv har skudt, til venner og bekendte. Se side 8.179.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Skal mave og tarme fjernes fra et nedlagt stykke hjortevildt, inden det hænges til modning?	Kødet tager smag efter maveindholdet, hvis maveindholdet ikke fjernes.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Bør riffelkuglen placeres i lunge-/hjerteregionen på klovbærende vildt?	Riffelkuglen bør placeres i hjortedyrets vitale dele hjerte-/lungeregionen. Se side 2.7.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Bør skudt hjortevildt brækkes (indvolde tages ud) hurtigst muligt?	Kødet kan tage smag efter indvoldene, så hjortevildt bør 'brækkes' så hurtigt som muligt, efter det er skudt. Se side 5.40	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Bør man afpasse det jagtlige udtag (antal stykker nedlagt vildt) efter terrænets bæreevne?	Al jagt skal tage hensyn til bestandenes størrelse, således at der kun nedlægges en del af det naturlige bestandsoverskud.- Er man i tvivl om bestandenes størrelse, bør man jage efter forsigtighedsprincippet. Se side 5.26.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Må du købe en haglbøsse, når du har bestået jagtprøven og fået jagttegn?	En bestået jagtprøve giver ret til udstedelse af jagttegn og til at erhverve, besidde, bære og anvende jagtvåben. (Udstedelse af jagttegn er betinget af samtykke fra politidirektøren). Se side 8.103, §2a.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Skal man bestå en haglskydeprøve, får man må gå på jagt med haglbøsse?	Når man har bestået jagtprøven og erhvervet jagttegn, har man kun ret til at erhverve, besidde, bære og anvende jagtvåben. Man har så mulighed for at træne på en flugtskydningsbane, inden man tilmelder sig en haglskydeprøve, som først skal bestås, inden man må drive jagt med haglgevær. Se side 8.48, § 15.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Skal man have bestået en buejagtprøve, før man må gå på jagt med bue?	Før man kan indstille sig til buejagtprøve, skal man have bestået haglskydeprøven. Først derefter kan man gå op til buejagtprøven. Buejagtprøven skal først bestås, inden man må drive buejagt. Se side 8.51, § 33.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Er det normalt at skudte harer bæres i bagbenene?	Harer og kaniner bæres normalt i bagbenene. Se side 5.45.	ja	Rediger	Slet!
Jægerhåndværk	Er det tilladt at udsætte 10 gråandeællinger i en sø med en åben vandflade på 1500 m2?	Det er tilladt at udsætte 1 gråandeælling pr. 150 m2 åben ubevokset vandflade. Se side 8.63	ja	Rediger	Slet!