| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Fødes kaninunger med pels? |
Kaninunger fødes nøgne og blinde. Efter ca 18 dage kommer de første gang op for at nippe lidt græs og urter. Efter 28 dage må ungerne ofte klare sig selv, da moderen typisk vil være i gang med næste kuld. |
nej |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er sølvmågen den største mågeart i Danmark? |
Svartbagen er den største af de ynglende mågearter i Danmark og den næststørste måge i verden. |
nej |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Har grågåsen normalt et vingefang på op til 75 cm? |
Grågåsen har normalt et vingefang på 150-180 cm. |
nej |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er dobbeltbekkasinen på størrelse med en skovsneppe? |
Dobbeltbekkasinen er på størrelse med en solsort, mens skovsneppen er på størrelse med en agerhøne. Altså er skovsneppen cirka dobbelt så stor som en dobbeltbekkasin. |
nej |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Lægger musvågen maksimalt 1-2 æg pr. kuld? |
Musvågen lægger normalt 2-4 æg pr. kuld. |
nej |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Får dåvildt normalt to kalve pr. år? |
Dåvildt får normalt kun én kalv, men to kan forekomme. |
nej |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Vejer en fuldvoksen rå normalt op til 40 kg ? |
En fuldvoksen rå vejer normalt op til 25-30 kg. Der forekommer store variationer i vægten i forskellige områder. |
nej |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Lægger grågåsen normalt 12 æg pr. kuld? |
Generelt lægger gæs 4-7 æg. Grågåsen lægger normalt 4-6 æg og yngler desuden i Danmark som den eneste af de grå gæs. |
nej |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Lever pibeanden primært af fisk og småinsekter? |
Pibeanden er udpræget vegetar og ses ofte græsse som gæs. Den æder desuden ålegræs og andre vandplanter. I modsætning til fx gråand og krikand søger pibeanden føde i dagtimerne. |
nej |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Føder haren oftest seks killinger pr. kuld? |
Haren får normalt 2-4 kuld om året. Det første og det sidste kuld er som regel mindst. Haren føder normalt 2-4 killinger pr. kuld. |
nej |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Vejer den kortnæbbede gås normalt mellem 1-1,5 kg? |
Kortnæbbet gås vejer normalt 2,2 - 2,7 kg. |
nej |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Træffes agerhønen mest i skov? |
Agerhønen træffes mest på markarealer. |
nej |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Lægger agerhønen normalt op til otte æg? |
Agerhønen kan lægge op til 20 æg. |
nej |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Lægger ringduen normalt 10 æg? |
Ringduen får normalt 2-4 kuld pr. år, men kun to æg pr. kuld. |
nej |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er spidsanden en dykand? |
Spidsanden er en svømmeand. |
nej |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Lever edderfuglen primært af græs og småinsekter? |
Edderfuglens vigtigste fødeemne er blåmuslinger. Den kan dykke over 20 meter ned for at få fat i dem. Derudover æder den snegle, krabber og søstjerner. |
nej |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er en hugorm omfattet af begrebet vildt? |
Vildt dækker over alle arter af naturligt forekommende pattedyr og fugle, der lever frit i naturen. Hugorm er ikke et pattedyr og er derfor ikke vildt. |
nej |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Jager spurvehøgen normalt harer? |
Det typiske bytte for spurvehøgen er fugle af spurve- og drosselstørrelse, men hunnen kan tage bytte helt op i duestørrelse. Høgene fanger deres bytte i luften ved overraskelsesangreb i høj fart. |
nej |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er tårnfalken på størrelse med en musvåge? |
Tårnfalken er væsentlig mindre end musvågen, med en vægt på 200-300 gram og et vingefang på 65-80 cm. Musvågen har til sammenligning et vingefang på cirka 120 cm og en vægt på 550 - 1.200 gram. |
nej |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er troldanden en svømmeand? |
Troldanden er en dykand. |
nej |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er blishønen en vadefugl? |
Blishønen er en vandhøne. |
nej |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Har råvildt parringstid (brunsttid) i oktober måned? |
Råvildts brunsstid ligger sidst i juli og i august, men allerede fra maj etablerer og forsvarer bukken sit territorium. |
nej |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Lægger dobbeltbekkasin normalt 12 æg pr. kuld? |
Langt de fleste vadefugle lægger fire æg pr. kuld, og kun ét kuld om året. |
nej |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Bør man sprøjte sin vildtager mod insekter |
Insekter er en meget vigtig fødekilde for især fugleunger, da de er helt afhængige af føde med højt proteinindhold i de første par leveuger. |
nej |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er agerhønen en trækfugl? |
Agerhønen er en standfugl og flyver desuden kun over korte afstande, og som regel meget lavt når den forstyrres. De forbliver ofte i samme område hele livet. |
nej |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Vejer en fuldvoksen ræv normalt over 20 kg? |
Ræve vejer normalt 6-8 kg, men enkelte individer kan være betydeligt større. Der nedlægges ofte ræve på 10-12 kg. |
nej |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Kaldes råvildtets unger for kalve? |
Råvildtets unger kaldes for lam. Hanner kaldes bukkelam og hunner for rålam. |
nej |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er skovsneppen primært knyttet til skov og hegn? |
Skovsneppen er den eneste vadefugl herhjemme som er knyttet til skove og levende hegn. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er det almindeligt, at råen føder to lam? |
Råen får normalt et til to lam, sjældent tre. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er det normalt at se en skarv sidde med vingerne udbredte for at tørre fjerdragten |
Skarvens fjerdragt er ikke vandskyende, hvilket er en fordel når man skal jage fisk, for så er der ingen opdrift i fjerdragten eller luftbobler under vandet. Ulempen er, at skarven så må bruge meget tid på at sidde og vindtørre sin fjerdragt. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Yngler edderfuglen i Danmark? |
I Danmark yngler mere end 20.000 par, primært i de indre farvande. Saltholm er den vigtigste danske ynglekoloni med op mod en fjerdedel af den samlede ynglebestand. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Kan en tæt bestand af ræve have indflydelse på markvildtets ynglesucces? |
Ræven er en betydelig prædator (rovdyr) for visse markvildtsarter, og kan gøre et stort indhug i årets ynglesucces. Man kan gøre vilkårene sværere for ræven ved at sikre mere dækning ved vildplejetiltag, eller man kan aktivt regulere bestanden af ræve. Man bør dog altid starte med at forbedre vilkårene ved terrænpleje, før man fokuserer på regulering. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Findes der fritlevende dåvildt på Sjælland? |
Der findes fritlevende dåvildt i alle landsdele, men fordelt på adskilte bestande. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er toppet skallesluger en andefugl? |
Toppet skallesluger er en andefugl. Gruppen andefugle omfatter: Svaner, gæs, gravænder, svømmeænder, dykænder og skalleslugere. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Lever toppet skallesluger primært af fisk og krebsdyr? |
Kutlinger, ålekvabber og hundestejler, er den vigtigste føde for toppet skallesluger, men fuglene æder også krebsdyr og plantedele. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er hunnen oftest den største hos rovfugle? |
Hos rovfugle er hunnen ofte væsentligt større end hannen. Herved vil parret ikke jage de samme byttedyr og vil derfor ikke konkurrere indbyrdes om føden. Hos spurvehøg vejer hannen eksempelvis kun 150 gram, mens hunnen vejer 300 gram. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Kan mængden af føde have indflydelse på et terræns bæreevne? |
Føde og skjul er oftest de vigtigste faktorer for bæreevnen på et terræn. Bærevnen bestemmer bestandens størrelse. Når bestanden nærmer sig bæreevnen, vokser den langsommere på grund af knappe ressourcer, som eksempelvis fødekonkurrence. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Kan der, som udgangspunkt, drives jagt på udpegningsarter i Natura 2000-områder? |
Ja, der kan drives jagt på de arter, som udgør grundlaget for udpegningen af fuglebeskyttelsesområderne, når arterne er opført som jagtbare i fuglebeskyttelsesdirektivet. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Lever agerhønen parvist (monogamt)? |
Agerhønen er monogam. Udparringen sker i ferbruar. Inden da har fuglene tilbragt vinteren i små flokke. Agerhønen er territoriehævdende i yngletiden. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er det normalt, at ræven føder 4-6 hvalpe i kuldet? |
Antallet af unger varierer meget, men oftest er der 4-6 hvalpe i ét kuld. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er musvågen ådselæder? |
Musvågen lever primært af mus og andre gnavere, men også harekillinger, småfugle og frøer indgår i menuen. Særligt om vinteren suppleres føden med ådsler. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er edderfuglen en dykand? |
Edderfuglen er en dykand. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Lægger krager normalt fem æg pr. kuld? |
Krager lægger normalt 4-6 æg pr. kuld. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er dåhjortens gevir skovlformet? |
Som den eneste hjortevildtart i Danmark, er dåhjortens gevir skovlformet. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Kan en insektvold sikre egnede redesteder og insekter for hønsefugle? |
Instektvolde er gode til at sikre egnede redesteder og livsnødvendig føde i form af insekter for hønsefugle. Samtidig bidrager insektvolden til biologisk bekæmpelse af skadedyr i marken, fordi den er hjemsted for rovinsekter. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Deltager hanræven i opfostringen af hvalpene? |
Hanræven og eventuelle "hjælpere" deltager i opfostringen af hvalpene, ved bl.a. at bringe føde til graven. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Kan en stribe med barjord bidrage til at fuglevildtet kan støvbade i forsommeren? |
På en barjordsstribe kan hønsefuglene bale (støvbade) i den bare jord. Dermed kan de holde fjerdragten i orden, så den kan yde optimal beskyttelse mod kulde. Fuglene kan samtidigt tørre fjerdragten efter en byge. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er sølvmågen den mest almindelige af de store måger i Danmark? |
Sølvmågen er den almindeligste af de store danske måger med en ynglebestand på 60-70.000 par. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er bestandende af hjortevildt generelt stigende i Danmark? |
Ændringer i landbruget, som eksempelvis vintergrønne marker, samt skovrejsninger er formentligt hovedårsagen til at hjortevildtet i Danmark gennem de seneste årtier er gået væsentligt frem. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er edderfuglen koloniruger? |
Edderfuglen yngler i kolonier. |
ja |
Rediger |
|
|