| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er en råge på størrelse med en krage? |
Begge fugle vejer cirka 500 gram og har et vingefang på omkring 90 cm. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er det almindeligt, at haren føder mere end ét kuld killinger om året? |
Haren får normalt 2-4 kuld om året. Det første og det sidste kuld er som regel mindst. Haren føder normalt 2-4 killinger pr. kuld. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Yngler krikanden typisk i nærringsfattige hedesøer og moser? |
I Danmark yngler krikanden især i næringsfattige hedesøer og moser i Jylland. Da disse biotoper er i tilbagegang, betyder det færre krikænder der yngler i DK. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Yngler tyrkerduen i Danmark? |
Tyrkerduen er en almindelig ynglefugl i Danmark. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er råvildt den mest udbredte hjortevildtsart i Danmark? |
Råvildt er Danmarks mest talrige hjortevildtart. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Lever fasan- og agerhønekyllinger primært af insekter i de første leveuger? |
Højproteinholdige insekter, såsom larver, er vigtige fødeemner i mange fugleungers første leveuger, da de har brug for protein for at vokse. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er det normalt, at en edderfugl vejer 2,5 kg? |
Edderfuglen vejer normalt 1,5 - 2,8 kg. Den er dermed Danmarks største dykand. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Kastes kronvildtets gevir hvert år? |
Geviret kastes i januar - marts, hvorefter det nye gevir vokser frem. Geviret er dækket af bast, som fejes af inden brunsten i september - oktober. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Kan tårnfalken 'stå stille i luften', også kaldet muse, når den søger føde på jorden? |
Tårnfalkens primære fødeemner er mus og smågnavere. Tårnfalken kan stå stille i luften med svirrende vinger, mens den afsøger terrænet under sig. Dette kaldes at muse. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Yngler skovsneppen i Danmark? |
Skovsneppen er en almindelig ynglefugl i Danmark. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Kan agerhøns lægge op mod 20 æg pr. kuld? |
Agerhøns har højt potentiale for reproduktion, og lægger typisk mellem 10 - 20 æg pr. kuld. Hvis æggene ødelægges, kan parret lægge et nyt kuld. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Har råvildt forlænget drægtighed? |
Forlænget drægtighed er en slags dvale, som råens fostre kommer i efter parringen i juli-august. Først i løbet af januar begynder fostrene at udvikle sig. Lammene sættes i maj/juni. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Kan fasanen lægge nye æg, hvis æggene i reden ødelægges? |
Hvis æggene går tabt som følge af prædation eller kørsel med landbrugsmaskiner, kan hunnen lægge nye æg op til flere gange. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er det normalt, at der er stor forskel på størrelsen mellem kønnene hos rovfugle? |
Hos rovfugle er hunnen ofte væsentligt større end hannen. Herved vil parret ikke jage de samme byttedyr og vil derfor ikke konkurrere indbyrdes om føden. Hos spurvehøg vejer hannen eksempelvis kun 150 gram, mens hunnen vejer 300 gram. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Må der, som udgangspunkt, drives jagt i Natura 2000 områder? |
Som udgangspunkt er jagt tilladt i Natura 2000 områder, men der kan være lokale undtagelser. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Forekommer ilderen i Jylland? |
Ilderen er udbredt i det meste af Danmark, dog undtagen Bornholm, Loland og Falster samt nogle mindre øer. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Kan der, som udgangspunkt, drives motorbådsjagt i Natura 2000-områder? |
Som udgangspunkt kan der drives motorbådsjagt i Natura 2000 områder, da der i fuglebeskyttelsesdirektiver er anført, at jagt er tilladt fra motorbåde der fremføres med højst 5 km/timen. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er råvildtet drøvtygger (har fire maver)? |
Alle hjortevildtsarter i Danmark er drøvtyggere. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Har råvildt parringstid (brunsttid) i august måned? |
Råvildts brunsstid ligger sidst i juli og i august, men allerede fra maj etablerer og forsvarer bukken sit territorium. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er en gråspurv omfattet af begrebet vildt? |
Vildt dækker over alle arter af naturligt forekommende pattedyr og fugle, der lever frit i naturen. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er skovsneppen en trækfugl? |
Sneppen trækker mellem ynglelokalitet og vinterkvarter. Det anslås, at flere hundrede tusinde skandinaviske skovsnepper rester i Danmark i forbindelse med både forårs- og efterårstrækket. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Yngler musvågen i Danmark? |
Musvågen er en almindelig ynglefugl i Danmark. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Yngler troldanden i Danmark? |
Troldanden er en ret almindelig ynglefugl i Danmark. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Findes der sortkrager i Danmark? |
Sortkrager er udbredt i de sydlige egne af Danmark. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er haren kønsmoden som et-årig? |
Haren er kønsmoden som et-årig. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Vejer en fuldvoksen kronhind normalt op til 100 kg? |
En fuldvoksen kronhind vejer normalt op til 100 kg. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Kan man afgøre på tænderne, om råvildt er mere end 1 år gammelt? |
Man kan med sikkerhed afgøre, om et nedlagt stykke råvildt er over 1 år gammelt. Når dyrene er cirka et år gamle, skiftes de tre forreste kindtænder. Den tredje kindtand - tredelt mælketand - skiftes til en todelt blivende. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Har sølvmågen normalt et vingefang på 150 cm? |
Sølvmågens vingefang er typisk 130-158 cm. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Kan vildtpleje tilgodese andre arter end de jagtbare? |
Vildtplejen kan tilgodese mange forskellige arter i naturen. Eksempelvis vil mange terrænplejetiltag også være til gavn for småfugle, padder og insekter. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Placerer agerhønen sin rede på jorden? |
Agerhønens rede er ofte en fordybning i jorden, foret med lidt græsplanter. Her lægger hønen 10-20 æg. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Yngler skarven i kolonier? |
Skarven yngler i kolonier, typisk i store træer. De største kolonier findes i Stavns fjord, Brændegårds Sø på sydfyn, og Melsig i Limfjorden. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er odderen et mårdyr? |
Odderen er et medlem af mårfamilien som blandt andet indeholder arterne mink, ilder og grævling. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Har fasanhanen normalt flere høner I yngletiden? |
Fasanen er polygam, dvs. hanen (kokken) har flere høner i yngletiden. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er stor regnspove en vadefugl? |
Stor regnspove er en vadefugl. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er det normalt at råvildt skraber barken af træer med sin opsats? |
Råbukken afmærker sit territorium ved at feje sin opsats mod små træer. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Har en hvinand normalt et vingefang på cirka 75 cm? |
Hvinanden har nomalt et vingefang på 65-80 cm. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er det normalt at se spurvehøge som jager i byen? |
Spurvehøgen er en meget almindelig rovfugl i hele landet. Den er oprindeligt knyttet til skovområder, men har i de seneste år i stigende grad tilpasset sig livet i byområder. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Yngler grågåsen i Danmark? |
Grågåsen er en almindelig ynglefugl i Danmark. Grågåsen er desuden den eneste af de grå gæs, som yngler i Danmark. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er taffelanden en dykand? |
Taffelanden er en dykand. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Formerer rovdyr sig generelt langsommere end deres byttedyr? |
Der er et stort energitab op gennem en fødekæde. Forestil dig forholdet mellem ræv og byttedyr i et område. En ræv skal spise mange byttedyr for at kunne holde sig i live. Derfor skal der være en stor produktion af f.eks. harer, mus, fasaner og så videre for at holde ræven i live. Der er altså plads til færre rovdyr og dermed formerer de sig langsommere. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Yngler toppet skallesluger i Danmark? |
Toppet skallesluger er en almindelig ynglefugl i Danmark. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Har skovsneppen såkaldte penselfjer, som af nogle jægere betragtes som et trofæ? |
Sneppens trofæ er penselfjeren, som er den yderste håndsvingsfjer på vingen. Fjeren er cirka 2 cm lang og sidder helt tæt op ad den yderste svingfjer. Alle fugle har i øvrigt penselfjer, men kun sneppens betragtes som et trofæ blandt jægere. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Kan sølvmåger udgøre en trussel mod æg og yngel i en edderfuglekoloni? |
Sølvmågen er altædende, og den kan optræde som en betydende prædator, især når det gælder andre vandfugles æg og unger. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Vejer vildkaniner normalt mellem 1,5-2 kg? |
Vildkaniner vejer normalt 1,5-2 kg. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Lever ræve hovedsageligt af smågnavere? |
Ræve lever hovedsageligt af smågnavere, men de tager også en del småfugle, duer, hønsefugle, harer og rålam. Ræven er en generalistprædator, hvilket betyder at den kan æde mange forskellige typer fødeemner, modsat en specialistprædator, som hovedsageligt jager én art. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Kaldes kronvildtets unger for kalve? |
Kronvildtets unger kaldes for kalve - kronkalv. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er det almindeligt, at råger ruger i kolonier? |
Råger yngler i kolonier i træer. Der kan forekomme hundredevis af reder i én koloni. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Har en tårnfalk normalt et vingefang på 65-80 cm? |
Tårnfalken har normalt et vingefang på 65-80 cm. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Lægger tårnfalken normalt 3-6 æg pr. kuld |
Tårnfalken lægger normalt 3-6 æg pr. kuld. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Føder haren oftest 6 killinger i kuldet ? |
Haren føder 2-4 killinger pr. kuld. Den føder normalt 3 (2-4) kuld om året. |
nej |
Rediger |
|
|