| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Findes der sortkrager i Danmark ? |
Sortkrager er udbredt i de sydlige egne af Danmark. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Yngler musvågen i Danmark ? |
Musvågen er en almindelig ynglefugl i Danmark. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er skovsneppen en vadefugl ? |
Ja, trods navnet er skovsneppen en vadefugl. Den er sammen med dobbeltbekkasin de eneste jagtbare vadefugle i Danmark. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Yngler tyrkerduen i Danmark ? |
Tyrkerduen er en almindelig ynglefugl i Danmark. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Yngler spidsanden i Danmark ? |
Spidsanden er en sjældent forekommende ynglefugl i Danmark. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er ederfuglen en dykand ? |
Ederfuglen er en dykand. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Yngler troldanden i Danmark ? |
Troldanden er en ret almindelig ynglefugl i Danmark. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Yngler tårnfalken i Danmark ? |
Tårnfalken er en almindelig ynglefugl i Danmark. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er toppet skallesluger en andefugl ? |
Toppet skallesluger er en andefugl. Gruppen andefugle omfatter: Svaner, gæs, gravænder, svømmeænder, dykænder og skalleslugere. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er gråanden en svømmeand ? |
Gråanden er vores almindeligste svømmeand. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Sætter kronhjorten et nyt gevir op hvert år ? |
Hvert år i februar - april kaster kronhjorten sit gevir, og et nyt sættes op i løbet af forår og sommer. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Yngler ravnen i Danmark ? |
Ravnen har været næsten forsvundet som ynglefugl, men yngler nu ret almindeligt i Danmark. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er ederfuglen koloniruger ? |
Ederfuglen yngler i kolonier. Den største ederfuglekoloni i Danmark tæller over 2.000 par. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er det almindeligt, at råger ruger i kolonier ? |
Råger yngler i kolonier i træer. Der kan forekomme hundredevis af reder i én koloni. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Yngler skovsneppen i Danmark ? |
Skovsneppen er en almindelig ynglefugl i Danmark. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er stor regnspove en vadefugl ? |
Stor regnspove er en vadefugl. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er taffelanden en dykand ? |
Taffelanden er en dykand. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Lever agerhøns i monogami (parvis) i yngletiden ? |
Agerhønen er monogam, dvs. hver han har kun én hun. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Yngler toppet lappedykker i Danmark ? |
Toppet lappedykker er en almindelig ynglefugl i Danmark. |
ja |
Rediger |
|
|
| Jagtvåben og ammunition |
Er lukning i patronens top altid udført med en slutskive? |
Haglpatroner er normalt lukket med stjernelukning. Slutskive er mindre udbredt. |
nej |
Rediger |
|
|
| Jagtvåben og ammunition |
Er en sikkerhedsvinkel på 20 grader til hver side forsvarlig ved skud med haglbøsse mod stenet jord? |
Sikkerhedsvinklen for skud med haglbøsser bør altid være mindst 40° til hver side.Ved skud mod hårde overflader, dvs. is, grusvej og lign. samt vand, skal man være ekstra forsigtig. |
nej |
Rediger |
|
|
| Jagtvåben og ammunition |
Er en sikkerhedsvinkel på 10 grader forsvarlig ved skud med haglbøsse? |
Sikkerhedsvinklen for skud med haglbøsser bør altid være mindst 40° til hver side. Ved skud mod hårde overflader, dvs. is, grusvej og lign. samt vand, skal man være ekstra forsigtig. |
nej |
Rediger |
|
|
| Jagtvåben og ammunition |
Er snellen på jagtriflen en sikringsmekanisme? |
Snellen på jagtriflen er en aftrækkermekanisme. Når den er spændt, står aftrækket meget let. Af sikkerhedsgrunde bør den først spændes lige før skudafgivelse. |
nej |
Rediger |
|
|
| Jagtvåben og ammunition |
Er det almindeligt, at haglpatronens hylster er lavet af messing? |
Haglpatronernes hylster er normalt lavet af plastic eller pap. |
nej |
Rediger |
|
|
| Jagtvåben og ammunition |
Er hagl nummer 3 mindre end hagl nummer 4 (danske numre)? |
Hagl nr. 3 er 3,5 mm i diameter, mens hagl nr. 4 kun er 3.25 mm. Haglstørrelsen "springer" med ét nummer for hver gang diameteren ændres med 1/4 mm. |
nej |
Rediger |
|
|
| Jagtvåben og ammunition |
Findes der haglbøsser, der er forsynet med magasin? |
Halvautomatiske haglbøsser eller våben med repetermekanismer, f.eks. pumpguns har magasin. Haglbøsser, der anvendes til jagt, må kun kunne indeholde 2 patroner, dvs. én i kammeret og én i magasinet. |
ja |
Rediger |
|
|
| Jagtvåben og ammunition |
Er 3000 m tilstrækkelig sikkerhedsafstand for skud med salonriffel eksempelvis 17 HMR? |
Sikkerhedsafstanden for en salonriffel er 2500 - 3000 m. |
ja |
Rediger |
|
|
| Jagtvåben og ammunition |
Er 6000 m tilstrækkelig sikkerhedsafstand for skud med jagtriffel? |
Sikkerhedsafstanden for en jagtriffel er 3000-5000 m. |
ja |
Rediger |
|
|
| Jagtvåben og ammunition |
Findes der kraftigt ekspanderende jagtriffelammunition, som alene er fremstillet til regulering og træning på skydebanen? |
Der findes forskellige projektilkonstruktioner afhængigt af formålet. Der findes bl.a. hulspids, plasticspids, kobberspids og blyspids. Alt efter vægt, udformning og hastighed virker kuglen forskelligt på vildtkroppen. De såkaldte Varmint-kugler er voldsomt fragmenterende så der efterlades små fragmenter i hele vildtkroppen. |
ja |
Rediger |
|
|
| Jagtvåben og ammunition |
Hvis jagtriflen skyder for langt til venstre, skal træfpunktet da flyttes mod højre? |
Princippet for justering af sigtekikkerten er, at man skruer træftpunktet derhen, hvor man ønsker at ramme. Skyder riflen fx 10 cm for langt til højre på 100 meters afstand, så justerer man træfpunktet 10 cm mod venstre. Skyder riflen 10 cm for lavt, justerer man 10 cm op osv. |
ja |
Rediger |
|
|
| Jagtvåben og ammunition |
Kan en dobbeltløbet haglbøsse være forsynet med kun én aftrækker? |
Dobbeltløbede haglbøsser kan være forsynet med kun én aftrækker (single trigger). Hvilket løb, der affyres først, vælges med en såkaldt "løbsvælger" , der normalt er indbygget i sikringsknappen. |
ja |
Rediger |
|
|
| Jagtvåben og ammunition |
Er 38 meter forsvarlig skudafstand med haglbøsse til fasan i flugt og i sideskud? |
Maksimal skudafstand til fasan er 30 m. |
nej |
Rediger |
|
|
| Jagtvåben og ammunition |
Er 38 meter forsvarlig skudafstand med haglbøsse til krage i flugt og i sideskud? |
Maksimal skudafstand til krage er 30 m. |
nej |
Rediger |
|
|
| Jagtvåben og ammunition |
Er 32 meter forsvarlig skudafstand med haglbøsse til ræv i sideskud og i bevægelse? |
Maksimal skudafstand til ræv er 25 m. |
nej |
Rediger |
|
|
| Jagtvåben og ammunition |
Er 38 meter forsvarlig skudafstand med haglbøsse til hare i sideskud og i bevægelse? |
Maksimal skudafstand til hare er 30 m. |
nej |
Rediger |
|
|
| Jagtvåben og ammunition |
Er haglbøsser normalt trykprøvet for røgsvagt krudt? |
Alle moderne haglbøsser er trykprøvet til røgsvagt krudt. |
ja |
Rediger |
|
|
| Jagtvåben og ammunition |
Er 26 meter forsvarlig skudafstand med haglbøsse til agerhøne i flugt og i sideskud? |
Maksimal skudafstand for agerhøne er 30 m. |
ja |
Rediger |
|
|
| Jagtvåben og ammunition |
Er der risiko for løbsprængning ved brug af 70 mm patron i et 65 mm kammer? |
Patronlængde (hylsterlængde i afskudt tilstand) må aldrig overskride kammerlængden, dog kan 67,5 mm patroner anvendes i 65 mm kamre, da krudtmængden er afpasset derefter. |
ja |
Rediger |
|
|
| Jagtvåben og ammunition |
Skal der våbentilladelse til bockbüchsflinte? |
Bockbüchsflinte betragtes som et riflet våben, hvorfor der kræves våbentilladelse. |
ja |
Rediger |
|
|
| Jagtvåben og ammunition |
Er 26 meter forsvarlig skudafstand med haglbøsse til ederfugl i flugt og i sideskud? |
Maksimal skudafstand til ederfugl er 30 m. |
ja |
Rediger |
|
|
| Jagtvåben og ammunition |
Kan det af stempler afgøres, om en ny haglbøsse er trangboret? |
Stempler på undersiden af haglløbet viser normalt trangboringsgrad, kammerlængde og kaliber. |
ja |
Rediger |
|
|
| Jagtvåben og ammunition |
Er 17 meter forsvarlig skudafstand med haglbøsse til råvildt i sideskud og i bevægelse? |
Maksimal skudafstand til råvildt er 20 m. |
ja |
Rediger |
|
|
| Jagtvåben og ammunition |
Kan en haglbøsse være forsynet med sidelås? |
Haglbøsser findes med boxlås (kasselås) og sidelås. Sidelåsen har den fordel, at den uden større besvær kan adskilles og rengøres. |
ja |
Rediger |
|
|
| Jagtvåben og ammunition |
Er 26 meter forsvarlig skudafstand med haglbøsse til tyrkerdue i flugt og i sideskud? |
Maksimal skudafstand til tyrkerdue er 30 m. |
ja |
Rediger |
|
|
| Jagtvåben og ammunition |
Findes der kombinationsgeværer med fire løb? |
Der findes kombinationsgeværer med to, tre eller fire løb. |
ja |
Rediger |
|
|
| Jagtvåben og ammunition |
Findes der geværer med både hagl- og riffelløb? |
De såkaldte kombinationsvåben: Büchsflinte, bockbücksflinte og drilling har såvel hagl- som riffelløb. |
ja |
Rediger |
|
|
| Jagtvåben og ammunition |
Kan haglbøsser være forsynet med 'kasselås'? |
Haglbøsser kan være forsynet med sidelås eller kasselås (boxlås). |
ja |
Rediger |
|
|
| Jagtvåben og ammunition |
Kan en slidt hovedbolt give 'slør' i haglbøssen? |
Hovedbolten er selve 'hængslet' i haglbøssen. Bliver den slidt, opstår 'slør'. |
ja |
Rediger |
|
|
| Jagtvåben og ammunition |
Er 26 meter forsvarlig skudafstand med haglbøsse til skovsneppe i flugt og i sideskud? |
Maksimal skudafstand til skovsneppe er 30 m. |
ja |
Rediger |
|
|
| Jagtvåben og ammunition |
Er stangsikring en dobbeltvirkende sikring? |
Da stangsikring normalt både blokerer aftrækkerbladet og aftrækkerstangen, benævnes den som dobbeltvirkende. |
ja |
Rediger |
|
|