| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Kan der, som udgangspunkt, drives jagt på udpegningsarter i Natura 2000-områder? |
Ja, der kan drives jagt på de arter, som udgør grundlaget for udpegningen af fuglebeskyttelsesområderne, når arterne er opført som jagtbare i fuglebeskyttelsesdirektivet. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Kan en stribe med barjord bidrage til at fuglevildtet kan støvbade i forsommeren? |
På en barjordsstribe kan hønsefuglene bale (støvbade) i den bare jord. Dermed kan de holde fjerdragten i orden, så den kan yde optimal beskyttelse mod kulde. Fuglene kan samtidigt tørre fjerdragten efter en byge. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Kan man på opfløjet skelne svømmeænder fra dykænder? |
Dykænder letter mere vandret end svømmeænder og ofte løber de et stykke på vandet før de letter. Svømmeænder letter ofte næsten lodret fra vandet. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Kaldes råbukkens gevir for en opsats? |
Råbukkens hovedprydelse kaldes for opsats, mens de øvrige hjortes benævnes gevir. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Yngler spurvehøgen i Danmark? |
Spurvehøgen yngler spredt i hele Danmark. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Kaldes ringdue også for skovdue? |
Ringduen kaldes også for skovdue. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er minken defineret som en invasiv art i Danmark? |
Minken er invasiv. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Kan man i visse tilfælde få tilskud til terrænplejetiltag til gavn for vildtet? |
Der findes en række tilskudsmuligheder, som tilgodeser vildtvenlige tiltag. Man bør dog altid sætte sig grundigt ind i reglerne, inden man går i gang med tiltag på landbrugsarealer, da nogle tiltag kan være i konflikt med andre tilskud. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er gråanden en svømmeand? |
Gråanden er en svømmeand. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Kan man ved en målrettet afskydning sikre større trofæer? |
Ved en selektiv afskydning, kan man sikre at de ønskede dyr kan opnå en højere alder og dermed et større trofæ. Udover alder spiller fødegrundlag og genetik også en væsentlig rolle for dannelsen af store trofæer. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Har dåvildt parringstid (brunsttid) i oktober måned? |
Dåvildts brunsstid ligger i oktober - november, hvor dyrene samles på såkaldte brunstpladser. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Yngler tårnfalken i Danmark? |
Tårnfalken er en almindelig ynglefugl i Danmark. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er det normalt at dåer kan være diegivende i oktober måned? |
Dåkalve kan die hos dåen langt hen på efteråret/vinteren. Det anses ikke for etisk korrekt at skyde dåen fra kalven i oktober måned. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Lever regnspover primært af krebsdyr og orme? |
Både stor og lille regnspove ses ved kysterne, hvor de finder krebsdyr og orme på det lave vand. Det lange og krumme næb er perfekt til at finde den slags føde. De forekommer dog også inde i landet på enge og heder. Her søger de føde i form af insekter og bær. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Sætter kronhjorten et nyt gevir op hvert år? |
Hvert år i februar - april kaster kronhjorten sit gevir, og et nyt sættes op i løbet af forår og sommer. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Kan ringduen producere duemælk, som de fodrer ungerne med i den første tid? |
Begge forældrefugle deltager i fodringen af ungerne. I den første tid består føden af et proteinrigt sekret, kaldet duemælk, som dannes i forældrefuglenes kro. Dermed kan ringduen opforstre unger, uden at der behøves at være insektføde til ungerne. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Kan en høj forekomst af krager have indflydelse på visse fuglearters ynglesucces? |
Krager æder bl.a. æg og yngel, og kan derfor være en trussel for visse fuglearters ynglesucces herunder agerhøns, vadefugle, ænder osv. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er en råge på størrelse med en krage? |
Begge fugle vejer cirka 500 gram og har et vingefang på omkring 90 cm. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er det almindeligt, at haren føder mere end ét kuld killinger om året? |
Haren får normalt 2-4 kuld om året. Det første og det sidste kuld er som regel mindst. Haren føder normalt 2-4 killinger pr. kuld. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Yngler krikanden typisk i nærringsfattige hedesøer og moser? |
I Danmark yngler krikanden især i næringsfattige hedesøer og moser i Jylland. Da disse biotoper er i tilbagegang, betyder det færre krikænder der yngler i DK. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Yngler tyrkerduen i Danmark? |
Tyrkerduen er en almindelig ynglefugl i Danmark. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er råvildt den mest udbredte hjortevildtsart i Danmark? |
Råvildt er Danmarks mest talrige hjortevildtart. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Lever fasan- og agerhønekyllinger primært af insekter i de første leveuger? |
Højproteinholdige insekter, såsom larver, er vigtige fødeemner i mange fugleungers første leveuger, da de har brug for protein for at vokse. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er det normalt, at en edderfugl vejer 2,5 kg? |
Edderfuglen vejer normalt 1,5 - 2,8 kg. Den er dermed Danmarks største dykand. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Kastes kronvildtets gevir hvert år? |
Geviret kastes i januar - marts, hvorefter det nye gevir vokser frem. Geviret er dækket af bast, som fejes af inden brunsten i september - oktober. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Kan tårnfalken 'stå stille i luften', også kaldet muse, når den søger føde på jorden? |
Tårnfalkens primære fødeemner er mus og smågnavere. Tårnfalken kan stå stille i luften med svirrende vinger, mens den afsøger terrænet under sig. Dette kaldes at muse. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Yngler skovsneppen i Danmark? |
Skovsneppen er en almindelig ynglefugl i Danmark. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Kan agerhøns lægge op mod 20 æg pr. kuld? |
Agerhøns har højt potentiale for reproduktion, og lægger typisk mellem 10 - 20 æg pr. kuld. Hvis æggene ødelægges, kan parret lægge et nyt kuld. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Har råvildt forlænget drægtighed? |
Forlænget drægtighed er en slags dvale, som råens fostre kommer i efter parringen i juli-august. Først i løbet af januar begynder fostrene at udvikle sig. Lammene sættes i maj/juni. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Kan fasanen lægge nye æg, hvis æggene i reden ødelægges? |
Hvis æggene går tabt som følge af prædation eller kørsel med landbrugsmaskiner, kan hunnen lægge nye æg op til flere gange. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er det normalt, at der er stor forskel på størrelsen mellem kønnene hos rovfugle? |
Hos rovfugle er hunnen ofte væsentligt større end hannen. Herved vil parret ikke jage de samme byttedyr og vil derfor ikke konkurrere indbyrdes om føden. Hos spurvehøg vejer hannen eksempelvis kun 150 gram, mens hunnen vejer 300 gram. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Må der, som udgangspunkt, drives jagt i Natura 2000 områder? |
Som udgangspunkt er jagt tilladt i Natura 2000 områder, men der kan være lokale undtagelser. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Forekommer ilderen i Jylland? |
Ilderen er udbredt i det meste af Danmark, dog undtagen Bornholm, Loland og Falster samt nogle mindre øer. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Kan der, som udgangspunkt, drives motorbådsjagt i Natura 2000-områder? |
Som udgangspunkt kan der drives motorbådsjagt i Natura 2000 områder, da der i fuglebeskyttelsesdirektiver er anført, at jagt er tilladt fra motorbåde der fremføres med højst 5 km/timen. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er råvildtet drøvtygger (har fire maver)? |
Alle hjortevildtsarter i Danmark er drøvtyggere. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Har råvildt parringstid (brunsttid) i august måned? |
Råvildts brunsstid ligger sidst i juli og i august, men allerede fra maj etablerer og forsvarer bukken sit territorium. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er en gråspurv omfattet af begrebet vildt? |
Vildt dækker over alle arter af naturligt forekommende pattedyr og fugle, der lever frit i naturen. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er skovsneppen en trækfugl? |
Sneppen trækker mellem ynglelokalitet og vinterkvarter. Det anslås, at flere hundrede tusinde skandinaviske skovsnepper rester i Danmark i forbindelse med både forårs- og efterårstrækket. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Yngler musvågen i Danmark? |
Musvågen er en almindelig ynglefugl i Danmark. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Yngler troldanden i Danmark? |
Troldanden er en ret almindelig ynglefugl i Danmark. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Findes der sortkrager i Danmark? |
Sortkrager er udbredt i de sydlige egne af Danmark. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er haren kønsmoden som et-årig? |
Haren er kønsmoden som et-årig. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Vejer en fuldvoksen kronhind normalt op til 100 kg? |
En fuldvoksen kronhind vejer normalt op til 100 kg. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Kan man afgøre på tænderne, om råvildt er mere end 1 år gammelt? |
Man kan med sikkerhed afgøre, om et nedlagt stykke råvildt er over 1 år gammelt. Når dyrene er cirka et år gamle, skiftes de tre forreste kindtænder. Den tredje kindtand - tredelt mælketand - skiftes til en todelt blivende. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Har sølvmågen normalt et vingefang på 150 cm? |
Sølvmågens vingefang er typisk 130-158 cm. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Kan vildtpleje tilgodese andre arter end de jagtbare? |
Vildtplejen kan tilgodese mange forskellige arter i naturen. Eksempelvis vil mange terrænplejetiltag også være til gavn for småfugle, padder og insekter. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Placerer agerhønen sin rede på jorden? |
Agerhønens rede er ofte en fordybning i jorden, foret med lidt græsplanter. Her lægger hønen 10-20 æg. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Yngler skarven i kolonier? |
Skarven yngler i kolonier, typisk i store træer. De største kolonier findes i Stavns fjord, Brændegårds Sø på sydfyn, og Melsig i Limfjorden. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Er odderen et mårdyr? |
Odderen er et medlem af mårfamilien som blandt andet indeholder arterne mink, ilder og grævling. |
ja |
Rediger |
|
|
| Vildtbiologi, jagt og vildtforvaltning |
Har fasanhanen normalt flere høner I yngletiden? |
Fasanen er polygam, dvs. hanen (kokken) har flere høner i yngletiden. |
ja |
Rediger |
|
|